De Olympiske Lege i Tokyo udsættes. Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside.
Udsættelsen skyldes den usikkerhed, der er forbundet med at skulle afholde verdens største sportsbegivenhed om fire måneder i skyggen af den verdensomspændende coronapandemi.
- Under de nuværende omstændigheder og på baggrund af information leveret af WHO i dag har IOC's præsident og Japans premierminister besluttet, at OL i Tokyo er nødt til at blive udsat til en dato efter 2020, men ikke senere end sommeren 2021, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen, hvor det også oplyses, at man holder fast i at kalde det OL 2020, selvom det afholdes næste år.
Udsættelsen er historisk, idet OL aldrig tidligere er blevet rykket. Kun i krigstid er legene blevet helt aflyst, som det skete i 1916, 1940 og 1944.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Udmeldingen fra IOC kommer efter stort pres fra både nationale forbund og specialforbund, der enten har opfordret til udsættelse eller truet med at blive væk.
Indtil den netop afsluttede weekend har både IOC og de japanske arrangører stædigt fastholdt, at OL kunne afvikles, men søndag gav IOC-præsident Thomas Bach sig selv og resten af komitéen fire uger til at tage en beslutning.
Det tog kun to dage.
Pinligt, Frederik - pinligt, IOC
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tirsdag opfordrede Japans premierminister, Shinzo Abe, Thomas Bach til at udsætte legene under et telefonmøde mellem de to.
Ifølge Abe støttede Bach den anmodning, og siden er det gået stærkt.
Få timer efter mødets begyndelse er det således endeligt afklaret, at man vælger at udsætte OL af hensyn til atleter, tilskuere og andre, der skulle have været en del af showet i Tokyo om præcis fire måneder.
OL skulle være begyndt 24. juli med afslutning 9. august. Det er endnu uvist, præcist hvornår OL i stedet afholdes, men altså senest næste sommer.
Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt