OL-atlet smeltede pigehjerter på stribe: Nu er han afsløret i snyd

Den 34-årige Pita Taufatofua tiltrak sig stor opmærksomhed, da han kvalificerede sig til vinter OL i Pyeonchang i langrend, men nu er det kommet frem, at der var snyd med i spillet

Pita Taufatofua fortæller om sin deltagelse i vinter-OL. Video: SNTV

På åbningsdagen for vinter OL i Pyeonchang tiltrak Tongas fanebærer en stor del af opmærksomheden, da han dukkede op til ceremonien i bar og meget olieglinsende overkrop, til trods for at temperaturen var under frysepunktet.

Den 34-årige Pita Taufatofua stillede op i som Tongas eneste repræsentant ved legene, hvor han konkurrerede i langrend.

Det lykkedes Taufatofua, der til daglig bor i Australien, at komme i mål i 15 kilometer freestyle-løbet som nummer 114 ud af 119 deltagere, og selvom Taufatofuas præstation var blandt de ringeste løbet, var mange imponerede, fordi han først var begyndt at dyrke sporten et år inden legene.

Men nu er det kommet frem, at tongaleseren egentlig ikke skulle have kvalificeret sig til løbet. Det skriver norske Dagbladet.

'Der har været svindel'
Selvom det var nyt for Taufatofua at konkurrere i langrend, så var det ikke nyt for ham at deltage i de olympiske lege.

Ved OL i Rio de Janeiro stillede han op i Taekwondo som den første fra sit hjemland nogensinde, og også her var han fanebærer - ligeledes i bar, olieglinsende overkrop.

Sport og Spil Patrick om karrierens største mareridt: Uhyggeligt det kunne ske

Cicinnatti Bengals' cheerleadere blev til tider tvunget til at tabe sig. Foto: Privat/Getty Images Sport og Spil Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

At kvalificere sig til to olympiske lege, så kort tid efter hinanden og i to forskellige discipliner, lyder næsten for godt til at være sandt.

Og det var det også, da det lykkedes for Taufatofua. Det konkluderede formand for Det internationale skiforbunds (FIS) regelkomite, Karl-Heinz Likert.    

- Det har været svindel i Bogota, sagde han på forbundets kongres.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Pita Taufatofua fra Tonga var tydeligt begejstret under afslutningsceremonien ved vinter OL i Sydkorea. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Pita Taufatofua fra Tonga var tydeligt begejstret under afslutningsceremonien ved vinter OL i Sydkorea. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Suspekt kvalifikation i Colombia
Forinden legene i Pyeongchang kunne flere internationale medier berette om nogle meget specielle kvalifikationsløb, der foregik over tre dage i Colombias hovedstad, Bogota.

Syv personer deltog i løbene, heriblandt Taufatofua, men kun to af deltagerne var rigtige skiløbere, Paulo Santos fra Brasilien og Yonathan Jesus Fernandez fra Chile, imens resten blot var en gruppe eventyrere, der øjnede en sjælden mulighed for at komme med i OL.

I disse løb anskaffede Taufatofua fra Tonga sig næsten nok FIS-point til at kvalificere sig til OL.

I henhold til FIS' pointsystem er det meget gunstigt, hvis man har lille afstand til en eller flere gode løbere, og ved løbene i Bogota var tiderne mistænkeligt tætte, hvilket kom flere af løberne, blandt andre Taufatofua, til gode.

Privatfoto Sport og Spil Fra kollaps til superkrop: Sådan smed han 12 kg på tre måneder

Det er de mistænkeligt tætte tider, der fik FIS til at kigge nærmere på sagen.

For at kvalificere sig til OL, skal man desuden gennemføre fem kvalifikationsløb. Taufatofas kvalifikation skete gennem de i alt fire løb i Bogota, efterfulgt af en konkurrence på Island, hvor han gennemførte sit femte - og sidste - løb inden OL.

Fuskede med tiden
De specielle kvalifikationsløb modtog stor kritik fra professionelle skiløbere, der ønskede at konkurrere i Pyeongchang, men som ikke deltog i de små, besynderlige kvalifikationsløb. 

Et par af disse løbere indgav også en officiel klage til FIS efter at have set et lignende løb finde sted i Tyrket, hvor arrangøren havde leveret en håndskrevet liste med deltagernes tider, hvilket skabte en mistanke om snyd.

Listen viste da også et meget lige felt, hvilket betød olympisk kvalifikation til flere af deltagerne, men det blev senere opdaget, at listen var blevet forfalsket.

Se også: Angriber OL-badejern: 'Han har fusket sig med til legene'

Se også: Topløs OL-fanebærer smeltede pigehjerter: Nu vil han deltage i vinter-OL

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere