OL koster kassen

Arrangørerne af OL i Tokyo 2020 har måttet finde ekstra penge til initiativer mod varmen. Den anslåede pris for legene menes at være 85 milliarder kroner

Håndboldherrerne tog guldet i 2016. Foto: Jens Dresling
Håndboldherrerne tog guldet i 2016. Foto: Jens Dresling

OL i Tokyo 2020 kommer til at koste 12,6 milliarder dollar (85 milliarder kroner).

Det oplyser arrangøren bag legene, der fredag har offentliggjort det endelige budget på sin hjemmeside.

Budgettet viser en stigning i indtægterne, så de i alt er på 39,66 milliarder kroner. Men der er også ekstra udgifter til forskellige initiativer mod de høje temperaturer, som Japans hovedstad rammes af i sommermånederne.

Arrangørerne skriver, at budgettet endnu ikke inkluderer udgifter på omkring 184 millioner kroner til at flytte maraton- og kapgangskonkurrencerne fra hovedstaden og 800 kilometer nordpå til byen Sapporo.

Flytningen blev i oktober krævet af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på grund af varmen i Tokyo, og den nye maratonrute blev torsdag godkendt af arrangørerne.

IOC og arrangørerne er dog stadig ikke enige om, hvem der skal stå for udgifterne til flytningen.

- Det er en uforudsigelig ting, så der findes ingen procedure, siger Gakuji Ito, der er ansvarlig direktør for planlægning og finansiering af OL i Tokyo 2020, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Indtægter fra japanske sponsorer samt et solidt billetsalg har øget indtægterne med omkring 1,84 milliarder kroner ifølge det fjerde og endelige OL-budget.

Det udligner de ekstra udgifter, arrangørerne har haft til blandt andet transport, sikkerhed og indsatser over for varmen.

Blandt andet har arrangørerne opsat vandstationer og malet med varmeabsorberende maling på vejene.

Budgettet indeholder også 1,66 milliarder kroner til uventede ting som for eksempel naturkatastrofer.

Åge Hareide mener, at Danmark har en fordel under EM. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold Hareide overrasker: Vi har en uretfærdig fordel
Oleksiy Torokhtiy har fået frataget sin OL-guldmedalje. Foto: Ezra Shaw/Getty Images Anden sport Olympisk mester knaldet for doping
Golden Golf Girls. Pigelandsholdet blev hyldet i Idrættens Hus med golfsportens mest betydningsfulde pris - Den Gyldne Golfbold. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Anden sport Piger forgyldt igen

10 kommentarer
Vis kommentarer