Annonce:
Annonce:

Solid femteplads til Niklas Larsen

Niklas Larsen følte, at han kunne køre lige op med de bedste i omnium, hvor han sluttede som femmer ved OL

Highlights: Niklas Larsen slutter som 5’er i herrernes omnium-konkurrence

Highlights: Niklas Larsen slutter som 5’er i herrernes omnium-konkurrence
Annonce:

Selv om Niklas Larsen sluttede uden for medaljerækken i omnium, er det en tilfreds dansk banerytter, der gør status efter sin sidste OL-optræden i denne omgang.

Larsen endte på femtepladsen og var aldrig rigtigt i nærheden af at få mere ædelmetal til sin samling. Men han føler selv, at han var relativt tæt på.

- Jeg havde muligheden, og synes jeg kunne være med blandt de bedste. Det var ikke styrken, jeg manglede. Det var måske lidt erfaring og måske lidt taktisk overskud til at være, hvor jeg gerne ville være.

- Jeg var lidt uheldig, men i forhold til hvordan løbet blev kørt, synes jeg, at jeg gjorde det rigtig godt. Jeg synes, at jeg godt kan være stolt af det, jeg fik ud af det, siger Niklas Larsen.

Den 24-årige vestsjællænder er også en del af det danske 4000-meterhold og var således i aktion i den olympiske velodrom for fjerde dag i træk.

Annonce:

Han vil dog ikke bruge det hårde program som en undskyldning, men det kan være med til at forklare, hvorfor han så ud til at lede lidt efter kræfterne til sidst i de fire omniumdiscipliner.

- Det gør selvfølgelig noget, men der er også nogle af de andre, der har kørt de sidste dage, så jeg ved ikke, om man kan sige det.

- Jeg havde ikke de ekstra kræfter, der skulle til for at få mere ud af det. Det er noget, jeg må arbejde på i fremtiden, konstaterer Niklas Larsen, der erklærer at han har fået 'blod på tanden' til også at satse på omnium i fremtiden.

Når han kommer hjem fra OL, skal den spirende landevejskarriere dog have en ny chance.

Larsen har længe været i store holds søgelys og har blandt andet været på træningslejr med Jumbo-Visma. Lige nu er han tilknyttet det norske Uno-X-mandskab, der kører i cykelsportens anden division.

Annonce:

- Jeg skal ud og have noget styrke i benene. Mange af dem, jeg kører mod her, er også gode landevejsryttere. Jeg har ambitioner om at køre godt på landevejen, så der er helt klart også noget at hente, siger Niklas Larsen.

Landstræner Casper Jørgensen vurderer femtepladsen som 'godkendt'.

Han peger på, at Niklas Larsens forberedelser har lidt under, at han for godt halvandet år siden brækkede anklen under en festlig aften på værtshuset Zwei Grosse Bier Bar i Skive.

Det betød, at han sidste år ikke kom til VM i Berlin, hvor han kunne have samlet værdifuld erfaring.

- Nogle steder kunne man godt se, at det på grund af hans skade er to et halvt år, siden han har kørt et rigtig stort stævne i omnium. Specielt i pointløbet lavede han nogle taktiske fejl.

- Forhåbentlig kommer han ud på landevejen og bliver rigtig stærk ved at køre store løb derude, så jeg tror ikke, det er det sidste, vi har set til ham i denne disciplin, siger Casper Jørgensen.

Briten Matthew Walls vandt foran Campbell Stewart fra New Zealand. Italieneren Elia Viviani byttede OL-guldet fra Rio ud med bronze.

FAKTA: Håndboldherrerne er blevet eksperter i semifinaler

Når Danmarks håndboldlandshold torsdag klokken 14 spiller OL-semifinale mod Spanien, er det 15. gang i dette århundrede, at holdet spiller semifinale i en stor turnering.

Otte gange er det blevet til sejr og finaleplads, men det er værd at bemærke, at Danmark har vundet syv af sine otte seneste semifinaler.

Sådan er det gået i de 14 hidtidige semifinaler:

* VM 2021: Danmark-Spanien 35-33

* VM 2019: Danmark-Frankrig 38-30.

* EM 2018: Danmark-Sverige 34-35.

* OL 2016: Danmark-Polen 29-28 efter forlængelse.

* EM 2014: Danmark-Kroatien 29-27.

* VM 2013: Danmark-Kroatien 30-24.

* EM 2012: Danmark-Spanien 25-24.

* VM 2011: Danmark-Spanien 28-24.

* VM 2009: Danmark-Frankrig 22-27.

* EM 2008: Danmark-Tyskland 26-25.

* VM 2007: Danmark-Polen 33-36 efter forlængelse.

* EM 2006: Danmark-Spanien 31-34.

* EM 2004: Danmark-Tyskland 20-22.

* EM 2002: Danmark-Tyskland 23-28.

FAKTA: Sådan kom Danmarks OL-medaljer i hus

Emma Aastrand Jørgensen bidrager massivt til den danske medaljehøst ved OL i Tokyo.

Natten til torsdag tog hun sin anden bronzemedalje, da hun var med i finalen i 500 meter enerkajak.

Danmark har nu to guldmedaljer, to sølvmedaljer og fire bronzemedaljerne ved legene i den japanske hovedstad.

Dermed har de danske atleter levet op til den målsætning på mellem otte og ti medaljer, som Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark satte før OL.

---- ---- ---- ----

Her er et overblik over de danske medaljer ved legene i Tokyo:

* Guld

Sejlsport: Anne-Marie Rindom.

Efter en nervepirrende medaljesejlads tog Anne-Marie Rindom guldet i Laser Radial. Det er en flot forbedring af danskerens bronzemedalje fra OL i Rio i 2016. Især rivalen Marit Bouwmeester pressede danskeren, men hollænderen måtte slutteligt nøjes med bronzen.

Badminton: Viktor Axelsen.

På suveræn vis udraderede Viktor Axelsen kinesiske Chen Long, der kom til OL som regerende olympisk mester. Den titel tilhører nu danskeren, der ikke levnede en ellers velspillende Chen Long nogen chance i finalen. Axelsen tabte ikke et eneste sæt i OL-turneringen, og også finalen blev vundet i overbevisende stil med cifrene 21-15, 21-12.

* Sølv

Skeetskydning: Jesper Hansen.

Danskeren rejste sig fornemt efter en halvskidt start på OL. Danskeren fik akkurat klemt sig med i den olympiske finale på sjette og sidste mandat. Og i finalen leverede han fornemt og vandt sølv efter amerikaneren Vincent Hancock, der var helt suveræn med 59 træffere ud af 60 mulige i finalen.

Banecykling: 4000 meter holdforfølgelsesløb.

Danmark var storfavorit forud for OL, men i finalen kørte Italien marginalt hurtigere. 0,166 sekunder lød forskellen på de to hold efter 4000 meter, som begge hold tilbagelagde hurtigere end den nu tidligere verdensrekord. Men Italien var altså hurtigst, og derfor måtte Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund og Lasse Norman Hansen nøjes med sølv.

* Bronze

Roning: Frederic Vystavel og Joachim Sutton, toer uden styrmand.

Duoen lignede på forhånd ikke et oplagt bud på en dansk medaljevinder, men imponerede ved OL. I det indledende heat og i semifinalen blev det til henholdsvis en første- og en andenplads, og så var finalebilletten hjemme. I kampen om medaljerne lagde danskerne sig tidligt blandt de forreste og holdt sig altså der helt frem til målstregen.

Svømning: Pernille Blume, 50 meter fri.

Den danske svømmestjerne var spået til at tage endnu en olympisk medalje, om end hun denne gang måtte svømme under mere bevågenhed og større pres end i Rio for fem år siden. Det tøjlede danskeren fint, og hun blev nummer tre i finalen i 50 meter fri. Hun var 0,14 sekunder fra Sarah Sjöström på andenpladsen og 0,4 sekunder fra Emma McKeon på førstepladsen.

Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, 200 meter enerkajak.

For andet OL i træk tager den 25-årige kajakroer en olympisk medalje. På sprintdistancen satte hun næstbedste tid i semifinalerne, hvilket hun næsten fulgte op i finalen. Efter målfoto om sølvmedaljen måtte Emma Aastrand Jørgensen dog nøjes med en flot bronzemedalje. Lisa Carrington tog guldet suverænt, mens Teresa Portela fik sølv i en tid, der var under to hundrededele af et sekund hurtigere end Emma Aastrand Jørgensens tid.

Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, 500 meter enerkajak.

Hun var skuffet efter tredjepladsen i 200 meter enerkajak, men efter bronzemedaljen i 500 meter enerkajak var glæden hos Emma Aastrand Jørgensen anderledes stor. Hun var kun sjettebedst halvvejs i finalen, men sejlede sig op på de sidste 250 meter og endte altså på tredjepladsen efter Lisa Carrington og Tamara Csipes.

Kilder: Ritzau, DIF.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: