Sydkorea og Nordkorea vil afholde OL sammen

Beslutningen om et fælles OL-bud er blot det seneste eksempel på en optøning i forholdet mellem de to lande.

Forholdet mellem Sydkorea og Nordkorea blødte yderligere op, da der var vinterlege i Sydkorea sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
Forholdet mellem Sydkorea og Nordkorea blødte yderligere op, da der var vinterlege i Sydkorea sidste år. Foto: Ritzau Scanpix

Nord- og Sydkorea vil gå sammen om et bud på værtskabet for OL i 2032, og Sydkorea peger på hovedstaden Seoul som den ene af to værtsbyer.

Det fortæller sydkoreanske embedsfolk til nyhedsbureauet AFP.

De to lande vil officielt annoncere det fælles bud fredag til møder med Den Internationale Olympiske Komité i Lausanne, Schweiz.

Det forventes, at Nordkorea ligeledes peger på sin hovedstad, Pyongyang, som nordlig værtsby.

At man overhovedet fremlægger et fælles bud på værtskabet for de olympiske lege er et resultat af længerevarende dialog mellem de to lande, der begyndte sidste år.

Samtidig har man besluttet, at de to lande stiller op under ét flag ved legene næste år i Tokyo.

Sydkoreas olympiske komité har i længere tid diskuteret, hvorvidt Seoul eller den sydlige havneby Busan skulle være værtsby, og i sidste ende trak hovedstaden det længste strå.

Seoul var også vært for de olympiske sommerlege i 1988. Sydkorea havde også værtskabet for vinterlegene i 2018 i byen Pyeongchang, hvor Syd- og Nordkorea deltog i den traditionelle indmarch under fælles flag.

Seouls borgmester, Park Won-soon, er naturligvis begejstret for komitéens valg og kalder det fælles bud for en mulighed for at "ændre skæbnen for Den Koreanske Halvø".

- Hvis legene i 1988 var et "forsoningens OL" under den kolde krig mellem øst og vest, og legene i 2018 var prøvestenen for fred, så vil legene i 2032 blive det sidste stop inden endelig fred, siger han ifølge AFP.

Sydkorea og Nordkorea blev enige om at gå sammen under fælles flag til åbningsceremonien ved vinter-OL i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Sydkorea og Nordkorea blev enige om at gå sammen under fælles flag til åbningsceremonien ved vinter-OL i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
 

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen