Annonce:
Annonce:

Tidligere kræftramt snowboarder vinder OL-guld

Canadiske Max Parrot snuppede guldet foran den kinesiske hjemmebanefavorit Su Yiming

Max Parrot var for få år siden indlagt med en kræftsygdom. Mandag vandt han olympisk guld i slopestyle. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Max Parrot var for få år siden indlagt med en kræftsygdom. Mandag vandt han olympisk guld i slopestyle. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce:

Den canadiske snowboarder Max Parrot vandt mandag guld i disciplinen slopestyle ved vinterlegene i Beijing.

For tre år siden var canadieren indlagt med kræfttypen Hodgkins lymfom, som han fik konstateret i december 2018.

- Jeg havde ingen energi, ingen muskler og ingen kondition, siger 27-årige Parrot ifølge nyhedsbureauet AFP.

Netop kampen mod kræften har været benzin på bålet for snowboarderens motivation.

- Mentalt er jeg meget stærkere end før. Jeg tager ikke noget for givet, hvilket har været med til at gøre mig til en bedre snowboarder, siger han ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Han følte sig 'som en løve i et bur', forklarer han yderligere, efter han vandt guldet foran den 17-årige kineser Su Yiming og sin landsmand Mark McMorris.

I slopestyle-disciplinen konkurrerer udøverne på en bane med en række forhindringer, hvor der undervejs laves tricks. Atleternes præstationer vurderes derefter af en række dommere.

Slopestyle har været en olympisk disciplin siden vinter-OL i Sotji tilbage i 2014.

Parrot, der vandt sølv ved legene i 2018, sikrede sig den øverste podieplads med en pointhøst på 90,96.

Ud over canadieren stjal også kinesiske Su Yiming en del af opmærksomheden. Han var på forhånd udråbt som kinesernes hjemmebanefavorit, skriver AFP.

Den unge kineser, der har en fortid som barneskuespiller, deltager ved vinterlegene for første gang.

Søndag vandt han kvalifikationen i slopestyle, men måtte mandag se sig slået af en sine 'idoler', der også gav ham rosende ord med på vejen.

- Han er kun 17 år og har en stor fremtid foran sig. Jeg har stor respekt for ham, siger Max Parrot ifølge AFP.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: