Topløs OL-fanebærer smeltede pigehjerter: Nu vil han deltage i vinter-OL

Taekwondo-kæmperen Pita Taufatofua vakte opsigt ved OL i Rio, da han i olieindsmurt, bar overkrop bar sin nations fane ved indmarchen. Nu er han ét løb fra at kvalificere sig til vinter-OL som skiløber

Pita Taufatofua vakte opsigt under indmarchen ved OL i Rio, da han bar Tongos fane ind på stadion i olieindsmurt bar overkrop. Foto: imago/Eibner/ All Over Press.
Pita Taufatofua vakte opsigt under indmarchen ved OL i Rio, da han bar Tongos fane ind på stadion i olieindsmurt bar overkrop. Foto: imago/Eibner/ All Over Press.

I traditionel tongansk klædedragt bar taekwondokæmperen Pita Taufatofua sin nations fane ved den store åbningsceremoni ved OL i Rio de Janeiro, og hans olieindsmurte overkrop sikrede ham ikke bare kvindelige fans fra hele verden og gjorde ham til et eftertragtet selfie-trofæ for andre atleter ved legene.

Han fik også tilbud om model- og filmkontrakter, men da hans temmelig korte OL rent sportsligt var overstået – han tabte sin første kamp, der varede omkring seks minutter – besluttede han sig til også at prøve at kvalificere sig til vinter-OL, skriver Wall Street Journal.

Taufatofua blev under OL i Rio en at de atleter, som allerflest ønskede at få med på en selfie. Han har lovet endnu en overraskelse under indmarchen, hvis han igen kvalificerer sig til OL. Foto: imago/Eibner/ All Over Press.

Han besluttede sig for langrend, og nu er han kun ét løb fra at kvalificere sig til vinterlegene i Pyeongchang i Sydkorea i næste måned. Pita Taufatofua valgte langrend, fordi det var den sportsgren, der for ham syntes at være den vanskeligste overhovedet at kvalificere sig i, siger han til Wall Street Journal, som for nylig mødte ham, da han trænede i sneen i Østrig.

- Jeg er fra et land med sand og kokosnødder. Hvad er det der hvide stads? Det her er selv for mig en skør historie. Jeg tænker nogle gange på, hvad fanden jeg laver her. Jeg fryser min røv af, siger Taufatofua, som i denne weekend i Polen skal forsøge at kvalificere sig til Pyeongchang.

Tongo er et ørige i Stillehavet, hvor der ikke falder sne. Tuafatofua havde kun én gang i sit liv set sne, før han besluttede at forsøge at kvalificere sig til vinter-OL, skriver Wall Street Journal. Foto: ullstein bild/ All Over Press.

Tonga, som er et ørige i Stillehavet, har ualmindeligt ringe træningsforhold for skiløbere, hvorfor Taufatofua i et år har trænet i Europa eller på rulleski i Australien. Alene på grund af rulleskiene kan Taufatofua gøre sig håb om at komme til Sydkorea som OL-atlet. Point optjent i rulleski-konkurrencer har de seneste år kunnet tælles med, når langrendsløbere har søgt kvalifikation til OL.

- Jeg smadrede mig selv på de tingester. De er skabt af djævelen selv, siger Taufatofua om rulleskiene.

På mange områder har han kæmpet en sej kamp for at nå så langt. Han har gældsat sig for omkring 30.000 dollar (cirka 185.000 kroner) og har stadig knapt nok råd til at købe sine egne ski, skriver Wall Street Journal.

De fleste kvalifikationsløb er for Taufatofuas vedkommende afviklet på rulleski, men i denne weekend står det sidste slag i hans kamp for at nå Pyeongchang på ægte sne ved et stævne i Polen. Foto: AP / Matthias Schrader.

- Alle de europæiske atleter har forbund, penge, sponsorer – og de har sne. Vi har ingenting, siger 34-årige Taufatofua, som ikke kunne bede om penge derhjemme, idet det er tabu i tongansk kultur at bede andre om økonomisk støtte. I stedet har han startet en indsamling, hvor folk kan købe plads til deres navn på hans skijakke.

Hvis det lykkes Taufatofua at kvalificere sig, har han en overraskelse at byde på under indmarchen i Pyeongchang, lover han i Wall Street Journal.

Weekendens stævne i Polen finder sted i byen Jakuszyce, hvor mændene søndag konkurrerer på 15 kilometer-distancen.

Se også: Stjernen slap mirakuløst fra ulykke: Smertetærsklen er rykket!

Se også: Millionerne ruller: Sikrer sig sidste Formel 1-sæde for kæmpebeløb

Se også: Tennis-babe skadet inden Grand Slam: 'Min numse gør ondt'

15 kommentarer
Vis kommentarer