Annonce:
Annonce:

Utilpas dansker afbryder interview

Emma Norsgaard måtte sætte sig og komme til hægterne, efter hun pludselig blev dårlig under interview

Emma Norsgaard fik det dårligt under interview. Foto: Tariq Mikkel Khan
Emma Norsgaard fik det dårligt under interview. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:

Emma Norsgaard styrtede under kvindernes linjeløb og måtte pludselig sætte sig på græsset, da hun blev svimmel under et interview.

- Undskyld, jeg får det bare lige dårligt nu, lød det fra Emma Norsgaard.

Hun kom efterfølgende til hægterne med en flaske vand og blev hjulpet af den danske stab, ligesom hun kunne grine med sin holdkammerat Cecilie Uttrup.

Emma Norsgaard røg i asfalten under et voldsomt styrt

Inden da nåede hun at svare på flere spørgsmål om sit styrt.

- Efter omstændighederne har jeg det okay. Jeg har slået min nakke ret meget, men heldigvis har vi en god fys med, som kigger på det senere.

Hun solostyrtede relativt tidligt i løbet, og hendes cykel blev efterfølgende ramt af en hollandsk rytter.

Annonce:

- Der er ligesom sådan en rille lige inden starten af den stejle stigning, og så ryger jeg bare ned på hoved og røv. Det var mega uheldigt, og jeg er skuffet over, at det er udfaldet. Men jeg må prøve igen om tre år.

Efter planen skal Emma Norsgaard kører enkeltstart onsdag, og det var det første, hun tænkte på, da hun styrtede.

- Jeg tænkte faktisk kun på enkeltstarten, lige da jeg ryger ned, lød det fra en noget haltende Emma Norsgaard, der - inden hun blev dårlig - havde forventninger om at kunne stille op onsdag.

På hospitalet
Efterfølgende er Norsgaard blevet kørt på hospitalet.

Ekstra Bladet har talt med en pressemedarbejder hos DIF om Emma Norsgaard.

Man vil have hende scannet, fordi hun stadig er svimmel, og fordi hun skal køre enkeltstart på onsdag.

Derfor vil man være helt sikre på, at hun er i stand til at træne forud for den. Hos DIF er man ikke bekymrede, lyder det. Ifølge Ekstra Bladets fotograf kørte ambulancen af sted med udrykning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: