Platini er tilbage

Den hævnlystne franskmand vil igen spille en rolle i international fodbold

Michel Platini er tilbage i international fodbold. Foto: Jens Wognsen
Michel Platini er tilbage i international fodbold. Foto: Jens Wognsen

Blot tre måneder efter at Michel Platini udstod sin fireårige karantæne fra alle fodboldaktiviteter, er han nu tilbage. Og tilsyneladende med direkte kurs mod en ny toppost i international fodbold.

64-årige Platini, som før sin karantæne, var præsident for UEFA og vicepræsident i FIFA er blevet udpeget som særlig rådgiver for Philippe Piat, præsident for den internationale spillerforening, FIFPro.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Platini har ønsket en comeback til sporten, og han har hele tiden holdt fast i, at han er blevet uretfærdigt behandlet. Det er en mand, som søger hævn.

Platini var uden tvivl blevet valgt som præsident for FIFA i 2016, som afløser for Sepp Blatter, hvis han ikke året før var blevet fældet i en korruptionssag sammen med netop Blatter. 

Sagen havde sit udspring i en betaling på omkring 13,5 millioner kroner, fra Blatter til Platini i 2011. 

Pengene skulle angiveligt være betaling for konsulentarbejde, som Platini udførte for Blatter og FIFA i årene fra 1998 til 2002. 

Men udbetalingen i 2011 faldt sammen med, at Platini ihærdigt støttede Blatter, der skulle genvælges som præsident for FIFA. Det lykkedes til fulde.

Artiklen fortsætter under billedet...

Blatter og Platini var engang meget tætte. Det er nu et overstået kapitel. Foto: Ritzau Scanpix.
Blatter og Platini var engang meget tætte. Det er nu et overstået kapitel. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Platini har hele tiden erklæret sig uskyldig. Oprindeligt blev han udelukket i seks år, men ved den internationale sportsdomstol, CAS, blev straffen nedsat til fire år. Heller ikke det forstod Platini noget af. 

– Jeg noterer mig CAS’ beslutning, men jeg oplever den som dybt uretfærdig. Beslutningen påfører mig en straf som, helt tilfældigt, forhindrer mig i at stille op til det næste præsidentvalg i FIFA, sagde Platini ved den lejlighed.

Men nu er han altså tilbage, og rådgiverrollen for den 77-årige Philippe Piat kan blive et springbræt til noget større.

Piat har meddelt, at han går af som præsident for FIFPro i 2022, og han vil ikke udelukke, at Platini kan blive hans afløser.

- Når man tager hans udstråling i betragtning, hans evner, viden og de poster han har bestridt, så er han en vigtig person, som man vil lytte til på højeste niveau, siger Piat.

Jobbet hos FIFpro giver Platini mulighed for senere at kunne stille op til præsidentvalget i FIFA. Her residerer i dag Gianni Infantino, som tidligere var Platinis generalsekretær i UEFA. I dag er de ikke på talefod. For nu at sige det mildt.  

Platinis karriereplaner kan dog hurtigt blive lagt på is igen. Både schweizisk og fransk politi efterforsker hans rolle i den afstemning, som i december 2010 sikrede Qatar VM i 2022. I det forløb spillede Platini en aktiv hovedrolle, og han er mistænkt for at være indblandet i korruption.

Desuden har fået FIFA lagt sag an mod Blatter og Platini for at få de penge tilbage, som Blatter i sin tid udbetalte uretmæssigt til Platini.

Blatter og Platini var først venner, så blev de uvenner og nu skal de begge i retten mod deres fælles fjende, FIFA. Intl. fodbold Balladen fortsætter: FIFA hiver Blatter og Platini i retten

Platini er hovedperson i affæren om Qatars VM. Foto: Ritzau Scanpix Jan Jensen - Det kommer aldrig til at ske

Michel Platini kræver 50 millioner fra UEFA. Foto: Ritzau Scanpix. Jan Jensen Rent hykleri: Bliv væk, Platini

Den skaldede forræder. Platini mener, at Infantino har udsat ham for et komplot. Foto: Ritzau Scanpix Sport Legende er ikke i tvivl: Blev lokket i fælde

31 kommentarer
Vis kommentarer