Premier League-boss trækker sig midt i krise

Marcel Brands har valgt at træde tilbage som fodbolddirektør i Everton, som er inde i en skidt stime

Evertons angriber Richarlison ærgrede sig under kampen mod Liverpool senest. Det blev til det tredje nederlag i træk for Everton. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Evertons angriber Richarlison ærgrede sig under kampen mod Liverpool senest. Det blev til det tredje nederlag i træk for Everton. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Følg Sport

Everton nærmer sig med hastige skridt nedrykningsstregen i Premier League, og nu har Marcel Brands valgt at forlade posten som klubbens fodbolddirektør.

Det bekræftede Everton på klubbens hjemmeside søndag aften.

I de seneste otte kampe i den bedste engelske fodboldrække har Everton ikke vundet.

Everton er placeret som nummer 16 af 20 hold efter 14 kampe og er blot noteret for 15 point.

Det er blevet til fire sejre i ligaen indtil videre, og Everton er kun fem point foran de tre hold, der lige nu er under nedrykningsstregen.

- Efter en personlig samtale i fredags med formanden og de andre bestyrelsesmedlemmer blev vi enige om, at jeg træder tilbage fra min post som fodbolddirektør og som medlem af Evertons bestyrelse.

- Denne beslutning har taget noget tid og nogle overvejelser, og det var en af de sværeste beslutninger, jeg har taget i min karriere, siger Marcel Brands til klubbens hjemmeside.

Han nævner også, at der var uenighed om linjen i klubben, og derfor kunne samarbejdet ikke fortsætte.

- Bestyrelsen og jeg er enige om, at der er en klar forskel i visionen og retningen for denne smukke klub, og med det i baghovedet blev beslutningen truffet, siger Marcel Brands.

Den 59-årige hollænder skiftede til Everton fra PSV i sommeren 2018 og kom med i bestyrelsen året efter.

Everton meddeler, at klubbens ledelse fortsat har fuld tillid til manager Rafael Benitez, som dermed også står i spidsen for holdet mandag aften mod Arsenal.

Evertons ligakamp hjemme mod Arsenal går i gang mandag klokken 21.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.