Raser over hjælpepakke: Urimeligt

Den tidligere håndboldstjerne og nuværende rejsebureau-ejer Camilla Andersen langer hårdt ud efter regeringens hjælpepakke

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Direktør og ejer af Travel Sense Camilla Andersen er ikke begejstret for regeringens hjælpepakke til rejsebureauerne.

Den tidligere håndboldstjerne skyder med skarpt i et interview med Finans.

Firmaet har selvsagt oplevet et akut stop for rejsesalget, men det er altså regeringens tiltag, der er mest problematisk, fortæller hun.

- Regeringen har vedtaget en lånepakke på 1,5 mia. kr., som er stillet til rådighed for rejsebureauerne, så de kan refundere kunderne for aflyste rejser. Sagen er bare, at lånet er kollektivt, så jeg risikerer, at skulle betale meget mere tilbage, end jeg har lånt. Det nøjagtige beløb kender jeg ikke, for det afhænger af branchens omsætning. Det er urimelige vilkår, siger Camilla Andersen til mediet.

Ifølge håndboldlegenden har Travel Sense allerede betalt 2,5 millioner kroner tilbage til kunderne.

Hun beskylder regeringen for, at det er gået for hurtigt med at sammensætte hjælpepakken, men mediet har ikke haft held til at få en kommentar fra Erhvervsministeriet.

Camilla Andersen står for den daglige drift, men ejerkredsen omfatter også Birgit Aaby og Charlotte Røseler Pedersen.

Havde netop vendt skuden
I det seneste regnskab kunne de fremvise et overskud på 1,8 millioner. Det skete efter et par mindre heldige år med underskud.

- Man mister jo lysten til at poste penge i en underskudsgivende forretning, men jeg kunne se, at vi var gode til rejserne men mindre gode til at drive forretningen ordentligt. Det har vi fået rettet op på, og nu er der fuldt fokus på at fortsætte en stabil vækst, sagde hun i februar til Berlingske.

Camilla Andersen har været en del af Travel Sense siden 2003, men solgte i en periode store dele fra for så at købe det tilbage igen.

Se også: Ryster på hovedet: Det er kynisk spekulation!

Se også: Angriber Eriksen: - Mangler karakter!

Kjeld Rinfeldt har oplevet meget bevågenhed, efter han har været med i en artikel i ESPN. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Danmarks største fan: Bor i sit eget Liverpool-hus

 

58 kommentarer
Vis kommentarer