Raser over skandaløse scener: - En skændsel

Den colombianske spillerforening kræver handling efter et mistænkeligt mål afgjorde en kamp om oprykning

Forsvarsspillerne opførte sig mildest talt mistænkeligt i overtiden. Se begge scoringer i tv-klippet
Følg Sport

Union Magdalena sikrede sig lørdag oprykning til den bedste fodboldrække i Colombia ved at vende 0-1 til en 2-1-sejr i en udekamp mod Llaneros.

Begge Union Magdaleans mål blev scoret i kampens overtid, og især det sidste mål efter knap 96 minutters spil har skabt vrede og et krav om handling.

Llaneros' markspillere stod således mere eller mindre stille og tillod uden nævneværdig modstand, at Union Magdalena scorede sejrsmålet og sikrede sig oprykning.

Se målene i tv-klippet øverst i artiklen

Det skaber mistanke om aftalt spil, at Llaneros-spillerne ikke gjorde mere for at forhindre scoringen. Flere profiler har reageret vredt.

Den colombianske landsholdsstjerne Juan Cuadrado fra Juventus kalder målet for 'mangel på respekt', og landsholdskollegaen Mateus Uribe fra FC Porto er endnu skarpere i sin dom.

- Det er en skændsel for colombiansk fodbold, siger Uribe ifølge Reuters.

Den colombianske landsholdsspiller Mateus Uribe, der her er i kamp for FC Porto, kalder den mistænkelige kamp fra hjemlandet for en skændsel. Foto: Armando Franca/Ritzau Scanpix
Den colombianske landsholdsspiller Mateus Uribe, der her er i kamp for FC Porto, kalder den mistænkelige kamp fra hjemlandet for en skændsel. Foto: Armando Franca/Ritzau Scanpix
 

Den colombianske spillerforening, Acolfutpro, kræver, at kampen bliver undersøgt af ligaforeningen, Dimayor.

- Kampens resultat har skabt enorm tvivl, og vi beder Dimayor gennemføre en grundig undersøgelse så hurtigt som muligt, skriver spillerforeningen på Twitter.

Sideløbende med Union Magdalenas kamp tabte Fortaleza med 1-2 mod Bogota på hjemmebane. Fortaleza var uanset sit eget nederlag rykket op, hvis Llaneros havde taget point fra Union Magdalena.

Fortaleza-træner Nelson Florez erkender trist, at hans eget hold fejlede stort, men han er også vred over billederne fra den anden kamp.

- Jeg skammer mig ikke over at græde, for jeg føler mig berøvet. Vi kan fejle, men det må ikke ske på denne måde, siger Florez.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.