Rekordhandel: Køber hold for 22.500.000.000 kroner

Det amerikanske basketballhold Brooklyn Nets er blevet købt af den kinesiske rigmand Joseph Tsai i en rekordhandel for et amerikansk sportshold

NBA holdet Brooklyn Nets er blevet købt af kinesiske Jospeh Tsai. Foto: Ritzau Scanpix
NBA holdet Brooklyn Nets er blevet købt af kinesiske Jospeh Tsai. Foto: Ritzau Scanpix

Hvad stiller man op, hvis man går rundt med lidt over 22 milliarder danske kroner på lommen og samtidig drømmer om at gøre sig bemærket i amerikansk basketball?

Den kinesiske rigmand Joseph Tsai har tilsyneladende valgt at slå rekorden for handler med et amerikansk sportshold. Han har nemlig investeret sine sparepenge i basketball-holdet Brooklyn Nets med tilhørende arena, skriver AP.

Tsai købte 49 procent af aktierne i klubben i 2018 og havde oprindeligt en aftale om at overtage de resterende 51 procent i 2021. Men overtagelsen er altså nu blevet fremskyndet således, at Brooklyn Nets allerede i slutningen af september kommer på kinesiske hænder.

Alibaba
Joseph Tsai er medstifter og direktør i Alibaba, som er en af Kinas største og mest succesrige internetvirksomheder. Han overtager roret i Brooklyn Nets efter den russiske milliardær Mikhail Prokhorov, som købte klubben i 2010. Han blev på det tidspunkt den første ikke-amerikanske ejer af et amerikansk basketballhold.

Dengang hed klubben New Jersey Nets, men to år efter overtagelsen rykkede Prokhorov holdet fra New Jersey til Brooklyn.

På trods af store ambitioner om at få klubben op i toppen af NBA ligaen, udeblev succesen efter russerens overtagelse, og nu er det altså op til Jospeh Tsai at få løftet holdet helt op på øverste hylde.

Hentede stjerner
Og noget kunne tyde på, at fans af Brooklyn Nets med god grund kan begynde at glæde sig.

Allerede i juli måned annoncerede Nets, at de to superstjerner Kevin Durant og Kyrie Irving var blevet hentet til klubben forud for den nye sæson. Et markant skridt i den rigtige retning for holdet, der for tre år siden slog rekorden for værste pointhøst nogensinde efter de 20 første kampe i sæsonen.

Den fremskyndede overtagelse falder desuden sammen med, at Brooklyn Nets skal til Kina og spille to opvisningskampe mod NBA-kollegerne fra LA Lakers  til oktober.

Argentina sjuskede både på den ene og anden måde ved først at møde frem i de forkerte trøjer og derefter alt for længe om skifte (Foto: Ritzau/Scanpix) Anden sport - 11. aug. 2019 - kl. 17:38 Kæmpe fadæse: Taber på helt vanvittig detalje

Se også: Bizar doping-prøve: Han er gravid!

Se også: Historisk straf: Tæskede kæresten

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere