Rory McIlroy går endnu en skrækrunde i Florida

En strategi inspireret af Bryson DeChambeau har givet bagslag for Rory McIlroy ved The Players Championship

Rory McIlroy brugte 75 slag på fredagens anden runde ved The Players Championship. Foto: Sam Greenwood/Ritzau Scanpix
Rory McIlroy brugte 75 slag på fredagens anden runde ved The Players Championship. Foto: Sam Greenwood/Ritzau Scanpix

Se masser af 2. divisionskampe live i weekenden i Ekstra Bladet+

Mareridtet fortsatte fredag for golfstjernen Rory McIlroy ved PGA-turneringen The Players Championship i Florida.

Den forsvarende mester brugte således 75 slag på de 18 huller i anden runde. Det sender ham samlet i ti slag over par.

I første runde brugte den firedobbelte majorvinder hele 79 slag på banen TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach. Han lavede tre bogeys og en dobbeltbogey.

Den 31-årige nordirer er dermed godt på vej til sine værste 36 huller siden 2013.

Samtidig bliver Rory McIlroy den første forsvarende mester ved turneringen, som misser cuttet, siden Rickie Fowler i 2016.

McIlroy fortæller, at hans forsøg på at føje ekstra hastighed og styrke til sit spil - inspireret af Bryson DeChambeaus US Open-sejr - har givet bagslag.

- Jeg tilføjede noget hastighed, og jeg slog bolden længere. Men for mit sving som helhed gjorde det sandsynligvis ikke noget godt. Så jeg kæmper sådan set for at komme tilbage, siger han.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke havde noget at gøre med det, som Bryson gjorde under US Open, tilføjer han.

Cuttet bliver offentliggjort lørdag lokal tid, når anden runde er spillet færdig. Runden blev fredag sat på pause, da mørket begyndte at falde på.

I øjeblikket fører engelske Lee Westwood turneringen.

I september sidste år vandt amerikanske Bryson DeChambeau US Open med et forspring på hele seks slag til landsmanden Matthew Wolff på andenpladsen.

DeChambeaus muskuløse spil, lange drives og videnskabelige tilgang til sporten har påkaldt sig stor opmærksomhed.

Den 27-årige amerikaner har en universitetsgrad i fysik og vakte i begyndelsen af sin karriere opsigt ved kun at spille med én køllelængde.

Under PGA Tourens coronapause gennemgik han en stor fysisk transformation og tog omkring 14 kilo på med kalorierig kost og masser af styrketræning.

Han trænede hver dag og blev pludselig en hel del stærkere og kunne ifølge eget udsagn slå op til næsten 23 meter længere.

- Betyder ekstremt meget

Rødt kort ødelagde det

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter