Annonce:
Annonce:

Rummenigge stopper tidligere end ventet som Bayern-formand

Karl-Heinz Rummenigge træder tilbage som formand for Bayern München et halvt år før tid

Karl-Heinz Rummenigge (til venstre) bliver afløst af Oliver Kahn (til højre) som formand for Bayern München. Foto: Frank Hörmann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Karl-Heinz Rummenigge (til venstre) bliver afløst af Oliver Kahn (til højre) som formand for Bayern München. Foto: Frank Hörmann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Annonce:

Karl-Heinz Rummenigge stopper efter eget ønske som bestyrelsesformand for Bayern München denne sommer.

Det meddeler bundesligaklubben på sin hjemmeside.

65-årige Rummenigge bliver afløst af den tidligere målmand Oliver Kahn, der tager over 1. juli.

Rummenigge har tidligere sagt, at han ville træde tilbage i 2021, men han stopper, et halvt år før hans kontrakt med klubben udløber.

- Strategisk er det mest logisk at stoppe nu, siger han til hjemmesiden.

- Det er afslutningen på et regnskabsår og begyndelsen for en ny trænerstab.

- Det er med stor tilfredshed og stolthed, at jeg siger farvel til en klub, der er intakt sportsligt, økonomisk og strukturelt, lyder det fra Rummenigge.

Klubkoryfæet har været en del af ledelsen i Bayern München siden 1991, og siden 2002 har han været bestyrelsesformand.

Han spillede også i den tyske storklub i sin aktive karriere fra 1974 til 1984.

Annonce:

Tyskeren, der blev udnævnt som den bedste i Europa i 1980 og 1981, var også forbi Italien, hvor han spillede 111 kampe for Inter, og senere tørnede han ud for Servette FC i Genève, hvor han i 1988/89 blev topscorer i den schweiziske liga med 24 mål.

I mange år var Karl-Heinz Rummenigge desuden en central del af det vesttyske landshold, der i 1980 triumferede ved EM.

Allerede i sommeren 2019 blev det meddelt, at Oliver Kahn ville vende tilbage til Bayern München som kommende bestyrelsesformand og direktør.

Den nu 51-årige Kahn var fra 1994 og frem til karrierestoppet i 2008 en sikker sidste skanse for Bayern München-holdet.

Undervejs blev det til otte bundesligatitler og en enkelt Champions League-triumf for Kahn, der også har en stor landsholdskarriere bag sig.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: