Rystende VM-forhold: Emirens familie bag grov udnyttelse

Amnesty retter sønderlemmende kritik af Qatar, som skal være vært for slutrunden i 2022 - sheikerne holder dødstal hemmeligt

Ekstra Bladet besøger her en af de arbejdslejre i Qatar, hvor migranter er stuvet sammen under slavelignende forhold. Video: Lars Poulsen.

I årevis har Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, og hans hold af sheiker lovet at afskaffe de slavelignende forhold i den lille ørkenstat, som skal være vært for VM i 2022.

Men, som det er blevet afsløret flere gange, handling følger ikke ord. 

Det bevises igen i en netop offentliggjort rapport fra Amnesty International. 

Siden marts sidste år har Amnesty undersøgt forholdene blandt de snart to millioner migrantarbejdere, som er hentet til landet for at gøre det lækkert til VM-slutrunden om tre år.

Det er en sønderlemmende kritik, Amnesty retter mod myndighederne i Qatar, og denne gang rammer den direkte ind i Emirens midte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Omkring to millioner migrantarbejdere er hentet eller lokket til Qatar for at gøre landet klar til VM i 2022. Foto: Lars Poulsen
Omkring to millioner migrantarbejdere er hentet eller lokket til Qatar for at gøre landet klar til VM i 2022. Foto: Lars Poulsen
 

Qatar bruger mere end 1000 milliarder kroner på at gøre landet klar til VM. Der bliver bygget veje, metro, lufthavn, hoteller, træningsanlæg og otte stadioner, og blandt de mange entreprenørselskaber finder vi HKH, opkaldt efter stifteren, sheik Hamad bin Khalid Al Thani. 

Han døde af leverkræft i 2012, og siden har hans søn, sheik Khalid bin Hamad Al Thani, et prominent medlem af Emirens familie, stået i spidsen for selskabet.

HKH har været involveret i adskillige store byggerier, herunder Hilton-hoteller, Dohas Internationale Lufthavn, TV-stationen Al-Jaazeera samt flere projekter for ministerier og for Emirens familie.

Men i december 2017 stoppede selskabet med at udbetale løn til de 1200 ansatte, alle migrantarbejdere, som efterfølgende blev efterladt i ingenmandsland. 

De fik ganske vidst at vide, at hvis de blev ved med at arbejde, skulle de nok få deres penge. Derfor fortsatte de med at slide og slæbe, men i marts 2018 lukkede selskabet ned for alle aktiviteter. 

Tilbage stod de 1200 medarbejdere uden penge, uden mad og snart også uden vand og elektricitet, fordi der blev lukket for forsyningerne til den arbejdslejr, de boede i.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kronprins Frederik har flere gange mødt Qatars Emir. Her ses de under håndbold-VM i 2015 i Doha. Foto: Lars Poulsen.
Kronprins Frederik har flere gange mødt Qatars Emir. Her ses de under håndbold-VM i 2015 i Doha. Foto: Lars Poulsen.
 

Den slags sager har der været mange af, siden Qatar i 2010 fik tildelt VM i 2022. De slavelignende forhold har fået mange organisationer og internationale fagforeninger til at presse både FIFA og Qatars VM-arrangører. 

Også DBU har været på besigtigelsesture i Qatar sammen med LO, og hver gang har myndighederne lovet, at forholdene for migrantarbejderne vil blive forbedret markant. 

Blandt andet skal de have mulighed for at føre deres sager ved retten.

Amnesty International har fulgt en række af de HKH-ansattes skæbne siden marts sidste år, og der bliver tegnet et klart billede af et system, der på ingen måde har gjort livet lettere for migrantarbejderne. De mange løfter er ikke andet end tom snak.

I rapporten fortæller migrantarbejderne, at de måtte leve af mad, de fik doneret af kolleger, eller som de kunne finde i affaldscontainere. I måneder ventede mange på at høre fra retten for til sidst at få besked om, at sagen var afvist.

Ashish, en HKH-ansat, vandt faktisk sin sag ved en af de arbejdsretlige komiteer, som Qatar har nedsat.

- Men i dag er der gået næsten et år, siden processen begyndte, og jeg har stadig ikke modtaget en penny, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Temperaturerne i Qatar når om sommeren ofte op over 45 grader. Det er for varmt til at spille fodbold, men ikke for varmt til at lade migrantarbejderne arbejde op til 12 timer om dagen. Foto: Lars Poulsen
Temperaturerne i Qatar når om sommeren ofte op over 45 grader. Det er for varmt til at spille fodbold, men ikke for varmt til at lade migrantarbejderne arbejde op til 12 timer om dagen. Foto: Lars Poulsen
 

Amnesty har gjort op, at de 1200 migrantarbejdere har mellem tre og syv måneders løn til gode. Langt over halvdelen har klaget til det retslige system.

Mere end af 300 af dem har efter måneders ventetid opgivet og er i stedet rejst hjem uden en krone på lommen.

Ikke én eneste af de 1200 har fået udbetalt deres tilgodehavende via komiteerne eller retten. 

Stephen Cockburn, direktør i Amnesty International:

- De to millioner migrantarbejdere, som udgør rygraden i Qatars økonomi, har retten til at blive behandlet fair på arbejdsmarkedet, og når det ikke sker, skal de have retten til at opnå retfærdighed. Det har de ikke i Qatar,

Amnesty har kontaktet HKH, men har ikke fået nogen respons.

Det er der heller ikke noget nyt i. Det er den måde sheikerne altid reagerer på. I stedet har de travlt med nye byggerier bare under andre selskabsnavne.

                              Skjuler antallet af døde

I rapporten fra Amnesty fokuseres der også på selskabet Hamton International, som i maj 2018 holdt op med at udbetale løn til deres 900 migrantarbejdere. 

Selskabet, som har bygget hoteller og hospitaler i Qatar, holdt medarbejderne hen i fire måneder. I den periode fortsatte migranterne, som kom fra Nepal, Bangladesh, Sri Lanka, Ghana og Kenya med at arbejde, fordi de hele tiden blev lovet, at pengene ville komme.

Det gjorde de ikke. De mange arbejdere boede i en lejr i Umm Salal, og her blev forholdene gradvist dårligere. Der var mangel på mad, vand, strøm og medicinsk behandling.

Mange blev indlagt på hospitalerne og i juli blev det for meget. En migrantarbejder fra Bangladesh døde, og så gik resten i strejke. 

Qatars VM-værter gør ellers alt for at holde dødstallet blandt migrantarbejderne hemmeligt. Det er dårlig reklame for slutrunden.

De senest opgjorte tal er fra 2015. Her lykkedes det Ekstra Bladet at lave en liste ved hjælp af oplysninger fra forskellige ambassader i hovedstaden Doha. Tallet dengang var, at 1400 migrantarbejdere var døde siden Qatar i 2010 fik VM i 2022.

Det er rystende tal og årsagen til, at Qatar siden har lagt låg på alle informationer om døde migrantarbejdere. Men der flyves jævnligt kister ud fra Hamad lufthavnen i Doha til lande som Sri Lanka, Nepal, Indien og Pakistan.

Artiklen fortsætter under billedet...

Migrantarbejdere på taget af kæmpehallen Lusail, hvor de danske håndboldherrer spillede VM i 2015. Foto: Lars Poulsen.
Migrantarbejdere på taget af kæmpehallen Lusail, hvor de danske håndboldherrer spillede VM i 2015. Foto: Lars Poulsen.
 

Internationale fagforeninger anslår, at der dør mindst en migrantarbejder i Qatar hver eneste dag. Holder det stik, vil vi nærme os omkring 4000 døde, inden den første kamp fløjtes i gang i november 2022. 

VM er flyttet til vintermånederne, fordi det er for varmt til at spille fodbold om sommeren i det lille ørkenland. Men ikke for varmt til at migrantarbejderne kan slide og slæbe i op til 12 timer om dagen.

Lederen af norsk LO, Christian Gabrielsen, har konstateret, at hvis der ved VM holdes et minuts stilhed for hver død migrantarbejder, vil de første 44 kampe ved slutrunden blive spillet i stilhed.

Hamton-lejren i Umm Salal lukkede endeligt i februar i år. Mere end 400 ud af de 900 medarbejdere valgte til sidst at rejse hjem, og de fik aldrig den løn, de havde til gode.

Det lykkedes 100 andre at skifte til et andet job i Qatar - dog uden at få deres tilgodehavende med fra Hamton. Kun godt 200 har fået en del af deres tilgodehavende udbetalt efter langvarige slagsmål i Qatars kringlede retsvæsen.

Se også: Håbløst, DBU!

Se også: Død kvinde udstiller FIFA og DBU

Se også: En af de største FIFA-banditter er død

Se også: FIFA vil udvide den største fodboldskandale

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere