Så faldt dommen: Platini færdig som UEFA-præsident

Franskmanden fik kun nedsat sin straf fra seks til fire år. Han kan derfor ikke fortsætte som præsident for UEFA

Platini færdig som UEFA-præsident. Hør mere her

Michel Platini fik ikke lov til at vende tilbage til fodbolden, da Den Internationale Sportsdomstol, CAS, i dag afsagde dom i hans sag. Ganske vist blev Platinis straf nedsat fra seks til fire år, men det er stadig væk en dom, som betyder, at han ikke må have noget med fodbold at gøre. Derfor skal UEFA snarest have valgt en ny præsident. Stillingen har stået ledig siden december sidste år, fordi UEFA ville afvente resultatet af Platinis appelsag.

Oprindeligt fik både Blatter og Platini af FIFA's etiske komite en dom på otte års udelukkelse fra al fodbold. Det var i december sidste år. Men i februar nedsatte FIFA's appelkomite straffen for begges vedkommende til seks år. Det fik dem straks til at appellere sagen til CAS.

Den 60-årige Platini har kæmpet indædt for at bevare sin post som præsident fior UEFA, og derfor har han formået at få sin sag hurtigere igennem systemt end Blatter, der stadig venter på at få sin høring hos CAS.

Se også: AFSLØRING: Platinis græske slyngelvenner

Den havde Platini den 29. april og med Sepp Blatter som et af vidnerne.

Sagen har sit udspring i en betaling på på godt to millioner schweizerfranc, omkring 13.5 millioner kroner, fra Blatter til Platini i 2011. Pengene skulle angiveligt være betaling for konsulentarbejde som Platini udførte for Blatter og FIFA i årene fra 1998 til 2002.  Tidspunktet for udbetalingen af pengene faldt sammen med at Platini ihærdigt støttede Blatter, der skulle genvælges som præsident for FIFA. Det lykkedes til fulde.

Efterfølgende er de to fodboldbosser blevet anklaget for korruption. For at pengene fra Blatter til Platini var betaling for hans støtte i præsidentvalget. Det nægter de begge. 

Selv forstår Platini ikke noget af dommen fra CAS.

- Jeg noterer mig CAS' beslutning, men jeg oplever den som dybt uretfærdig. Beslutningen påfører mig en straf som, helt tilfældigt, forhindrer mig i at stille op til det næste præsidentvalg i FIFA. Nu trækker jeg mig som UEFA-præsident for at kunne fortsætte min kamp ved de schweiziske domstole. jeg vil bevise, at jeg er uskyldig, siger Platini til den franske avis L'Equipe.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladets Jan Jensen svarede på brugernes spørgsmål tidligere. Genlæs det herunder

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere