Så meget tjente de danske stjerner: Ingen mænd kan røre hende

Mange danske sportsstjerner tjener kassen på den globale scene, men Caroline Wozniacki giver dem alle sammen baghjul med ny rekord

Sejren i sæsonfinalen var med til at hjælpe Caroline Wozniacki til sæsonrekord i indtjening. Foto: AP
Sejren i sæsonfinalen var med til at hjælpe Caroline Wozniacki til sæsonrekord i indtjening. Foto: AP

Danske sportsfolk er flot repræsenteret kloden rundt på tennis-, golf-, fodbold-, badminton- og ishockeybaner, og det lever rigtigt mange af dem af.

Når det handler om antal, dominerer mændene stort. Men når det kommer til indtjening, får de godt og grundigt baghjul af den enlige kvinde på lønlisten.

Der er nemlig stadig ingen fodbold-, ishockey- eller golfspillere, der kan være med, når Caroline Wozniacki svinger ketsjeren eller smiler til fotografen.

I år har hun endda slået alle rekorder for, hvad hun selv og danske sportsstjerner har kunnet sætte ind på bankbogen i en enkelt sæson, og hun befæster dermed også sin førerposition på nationalt niveau.

Den 27-årige tennisstjerne overgår i rene præmiepenge således sine store sæsoner i 2010 og 2011, som hun afsluttede som verdens nummer et, og på den kommercielle front er hun siden gået langt forbi sin indkomst i de to succes-år.

Caroline Wozniacki har endda med baggrund i en mindre vellykket grand slam-sæson i år slået godt 30 millioner kroner i præmiepenge hjem på banen. Det er mere end tre gange så mange som i 2016.

Hele otte finaler på WTA-turen hjælper godt til, men det var den sidste - hendes hidtil største triumf i sæsonfinalen i Singapore - der for alvor skæppede i kassen med cirka 14 millioner kroner i sejrspræmie. Og sponsorer som Adidas og Babolat må udbetale bonus ved store sejre og en afsluttende tredjeplads på verdensranglisten.

Men hvem er de næste i feltet? Er ishockeyspillerne ved at distancere fodboldspillerne? Er der blevet plads til en verdensstjerne som Viktor Axelsen på listen? Har Kevin Magnussen endelig kørt sig frem i feltet? Og har E-sport-atleterne i år møvet sig ind?

Læs med her:

Se deres løn: Så meget tjener de danske stjerner

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+