Sky milliardær til angreb på Don Ø: ’Han har løjet, svindlet og stjålet’

Milliardæren Erik Skjærbæk ser ikke med milde øjne på et forsvarsskrift for Flemming Østergaard, som Don Ø’s nære ven har skrevet på Facebook

Se Ekstra Bladet opdatering fra dagen, hvor Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup fik deres dom - og hør erhvervsjournalist Morten Johnsen udtale sig om sagen

Tidligere Parken-bestyrelsesformand Flemming Østergaard har altid delt vandene, og han står nu i centrum i en opsigtsvækkende tvist mellem den kendte mediemand Per Mikael Jensen og milliardæren Erik Skjærbæk, som er storaktionær i Parken Sport & Entertainment.

Per Mikael Jensen, som er tidligere topchef i Metro International og direktør på TV 2, har på Facebook kastet sig ud i et forsvar for Flemming Østergaard, som ved landsretten er dømt for kursmanipulation med Parken-aktier. Det ser Skjærbæk ikke med milde øjne på.

’Min meget gode og fine ven Flemming, som efter min bedste overbevisning aldrig ville eller vil gøre noget, der er ulovligt, har desværre fået afvist sin appel til Højesteret om at tage sagen op igen,’ skriver Per Mikael Jensen i et opslag 1. juni.

’Jeg frygter, at landets retsvæsen har så lidt forstand på virkeligheden i børsnoterede selskaber, at en dom er lidt mindre sikker end at spille Lotto. Beskæmmende.’

I kommentarfeltet udtrykker mange deres forbløffelse over hans forsvar for en dømt kriminel, og forsvarstalen har også drevet Erik Skjærbæk til tasterne. I skarpe vendinger lader han forstå, at Flemming Østergaard fuldt ud har fortjent, hvad der er overgået ham.

’Hatten af for at du, med basis i din ”enorme viden om insiderhandel”, forsøger at beskytte din kriminelle ven. Hvis jeg var kriminel, ville jeg ønske, at jeg havde venner som dig,’ skriver Skjærbæk til Per Mikael Jensen.

Erik Skjærbæk har tjent milliarder af kroner i sin erhvervskarriere, og en del millioner har han investeret i Parken Sport & Entertainment. Foto: Jesper Mortensen.
Erik Skjærbæk har tjent milliarder af kroner i sin erhvervskarriere, og en del millioner har han investeret i Parken Sport & Entertainment. Foto: Jesper Mortensen.
 

’Og dog. Jeg repræsenterer den anden side. Hvor din ven har løjet, svindlet og stjålet fra aktionærer og FCK-fans. Og han har løjet for mig og mange andre.’

’Tro mig, det var nødvendigt at smide ham og hans medskyldige ud af Parken,’ skriver Skjærbæk, som inviterer Per Mikael Jensen til et møde, hvor han kan give ham sin version af fortællingen om Don Ø.

Flemming Østergaard og Parken-direktør Jørgen Glistrup blev i marts idømt halvandet års ubetinget fængsel for kursmanipulation med Parken-aktier i 2007 og 2008. Landsretten skærpede dermed de straffe, de to blev idømt i byretten. Østergaard og Glistrup havde anket byrettens dom til frifindelse og det vakte bestyrtelse i deres lejr, da dommen i stedet blev skærpet.

Forsøget på at bringe sagen for Højesteret fejlede, hvilket så fik Per Mikael Jensen til at erklære Østergaard sin støtte.

’Heldigvis er min ven en stærk mand på 74 med en virkelig dejlig familie og masser af gode venner. Han står det her igennem også, men hold kæft hvor efterlader det en dårlig smag i munden,’ skriver Per Mikael Jensen i sit Facebook-opslag.

Per Mikael Jensen har en lang karriere som topchef i mediebranchen. Aktuelt er han bestyrelsesformand for Altinget.dk. Foto: Torben Stoyer.
Per Mikael Jensen har en lang karriere som topchef i mediebranchen. Aktuelt er han bestyrelsesformand for Altinget.dk. Foto: Torben Stoyer.
 

Ekstra Bladet har forgæves søgt kontakt med Erik Skjærbæk og Per Mikael Jensen. Flemming Østergaard er overrasket over Skjærbæks angreb og undrer sig over, at storaktionæren ikke på noget tidspunkt gennem tiden har taget initiativ til at rense luften.

- Det virker underligt på mig, at han skriver sådan noget på Facebook. Det er nede på et lavpunkt, hvor jeg ikke vil være, og det må stå for hans regning, siger Flemming Østergaard.

- Løjet, svindlet og stjålet? Nej, jeg kan ikke tage manden alvorligt, og jeg gider næsten ikke kommentere de ord. Jeg må bare sige, at hvis det var mig, der havde en sådan mening om nogen, så ville jeg da konfrontere ham ansigt til ansigt.

- Men Skjærbæk har aldrig ulejliget sig til at invitere mig til en snak. Jeg har aldrig haft et privat møde med ham, siger Flemming Østergaard.

Se også: Don Ø og Glistrup får nej til Højesteret og skal i fængsel

Se også: Don Ø efter fængselsdom: Det var Glistrups ansvar

Arek Onyszko bankede sin kone, sympatiserede med rockergrupperinger og kronede kontroverserne med sin homohadske selvbiografi 'Fucking Polak'. (Foto: Ole Frederiksen) Sport og Spil Vold, snyd - og en seriøst dum tisse-pause: Her er Superligaens største skandaler

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere