Første hviledag: Dordogne
Efter ti etaper og en lang transfer fra Jura-bjergene er Tour-feltet landet i Dordogne, hvortil løbets første hviledag er henlagt – 65 år efter Tourens første besøg i departementet, som fandt sted 16. juli 1952.
Holdene vil være spredt ud på hoteller omkring morgendagens startby Périgueux, og ud over en rulletur for at holde benene i gang og deltagelse i pressemøder, står der kun afslapning på programmet.