Søndag eftermiddag oplevede Sverige det seneste i en lang række uhyggelige hooligan-episoder.
En gruppe maskerede Helsingborg-fans gik efter slutfløjtet i nedrykningskampen mellem Helsingborg og Halmstad til angreb på Helsingborg-spilleren Jordan Larsson. De maskerede mænd hev i Larssons trøje, som hverken han eller de øvrige Helsingborg-spillere i fansenes øjne fortjente at bære efter storklubbens skamfulde nedrykning fra Allsvenskan.