Den 25-årige iranske mand Reza Parastesh ligner åbenbart Lionel Messi for meget. Det resulterede i, at han i weekenden blev anholdt i byen Hamaden i det vestlige Iran.
Hans blotte tilstedeværelse var nok til, at der blev skabt kaos i byen – alle ville have et billede og en autograf, og til sidste blev det for meget for politiet, der kørte ham til den lokale politistation og beslaglagde hans bil, det skriver BBC.
(Artiklen fortsætter under billederne)
'Problemerne’ og den nye tilværelse startede for 10 måneder siden, da hans far fik ham til at posere i en Barcelona-trøje med nummer 10 på ryggen. Efterfølgende fik den iranske Messi klippet håret og skægget i samme frisure som den femdobbelte Ballon d’Or vinder, og så tog tingene fart.
Nu går dagene med interviews og arbejde som model.
- Folk ser mig virkelig som den iranske Messi, og de vil have mig til at imitere alt, hvad han gør. Når jeg møder op, så bliver folk virkelig chokerede, sagde den 25-årige look-a-like.
- Det gør mig rigtigt glad at det at se mig, gør dem glade, og den glæde gør mig glad.
Hvad den rigtige Messi siger til det hele, melder historien ikke noget om, men fremtiden for Reza Parastesh skal gå med fodbold træning, så hans imitation kan blive endnu bedre.
Der har været masser af gaver til Barcelona fans, og her er endnu en: Frække damer i ny Barca-kalender
Nogle vil mene, at han er gud på Jorden. Se hans møde med den øverstkommanderende: TV: Fodboldguden Messi møder Guds stedfortræder
Den ægte Messi har en ærkerival, og hans vej til toppen har været lang og kold: Har ofret venner og kernefamilie for at nå toppen: Kom helt tæt på den private Ronaldo