Målmand indrømmer medskyld: Kæresten brugt som hundefoder

Tidligere brasiliansk mester i fodbold indrømmer medskyldighed i bestialsk forbrydelse

Bruno Fernandes har indrømmet bestialsk forbrydelse. (Foto: AP)
Bruno Fernandes har indrømmet bestialsk forbrydelse. (Foto: AP)

Den tidligere topmålmand Bruno Fernandes indrømmede onsdag ved retten i byen Contagem i Brasilien, at han i 2010 var vidende om og accepterede drabet på kæresten, Eliza Samudio, som ifølge anklagerne blev parteret og brugt som foder til hunde.

Den anklagede sagde i retten, at en ven af ham havde hyret folk til at dræbe Eliza Samudio, og selvom han nægtede, at det var ham selv, der beordrede mordet, indrømmede han at føle skyld over hendes død.

Den 28-årige Bruno Fernandes angav derefter sin ven, Luiz Henrique Romao - også kaldet Macarrão - som hjernen bag mordet.

- Jeg var desperat i halvanden time, jeg græd meget. 'Macarrão, hvad har du gjort?' spurgte jeg. Han sagde, at han havde løst problemet, pigen var 'for meget', forklarede den anklagede ifølge avisen O Globo om situationen, hvor han påstår at være blevet bekendt med drabet.

Eliza Samudio, der arbejdede som pornomodel, gik i 2009 til politiet med anklager om, at Bruno Fernandes og andre havde kidnappet hende og forsøgt at tvinge hende til en abort af et barn, som hun hævdede at fodboldspilleren var far til.

Efter fødslen i 2010 krævede Samudio, at Fernandes vedstod sig faderskabet til hendes fire måneder gamle barn, da hun forsvandt.

Bruno Fernandes fik samme år ophævet sin kontrakt med storklubben Flamengo, da efterforskningen af mordet på Samudio begyndte.

Målmanden, der var kendt for sine frisparksscoringer, var i 2009 anfører, da Rio-klubben vandt mesterskabet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere