TV: Fik orgasme af Ronaldos frisparksmål

Ray Hudson, der er kommentator på den amerikanske tv-kanal Gol TV, blev mere end almindeligt begejstret, da Cristiano Ronaldo scorede direkte på frispark onsdag aften mod Athletico Madrid

Ray Hudson var ikke så lidt begejstret, da Ronaldo scorede et flot frisparksmål mod Athletico Madrid. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Ray Hudson var ikke så lidt begejstret, da Ronaldo scorede et flot frisparksmål mod Athletico Madrid. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Norske kommentatorer har længe været kendte og berygtede for deres højtråbende entustiasme, når de kommenterer alt fra skisport, cykling og fodbold. Det har vi danskere moret os over ved adskillige lejligheder.

Men de norske kommentatorer får kampen til stregen af briten Ray Hudson, der er fodboldkommentator på den amerikanske tv-station Gol TV.

Onsdag aften kommenterede han kampen mellem Real Madrid og Atlético Madrid. Da Cristiano Ronaldo halvvejs i først halvleg sendte et smukt frisparksmål i kassen, fik følelserne frit spil hos den tidligere Newcastle-spiller.

SE OGSÅ:

Spansk fodbold - 12. apr. 2012 - kl. 09:00 TV: Se Ronaldos super-hattrick

- Aaaaaarh, tager du pis på mig? Utrolig! Det er ikke bare en drøm, men en våd drøm af orgasmiske proportioner, skreg Hudson sin begejstring ud.

Kampen blev spillet klokken fire om eftermiddagen amerikansk østkysttid, og der må alt andet lige være et par amerikanske forældre, der har fået et eller andet galt i halsen, da de hørte den 57-årige kommentators udbrud.

Det er dog langt fra første gang, at Ray Hudson kommer med udbrud i den kuriøse kategori. Han er faktisk kendt for det.

SE OGSÅ:

Se også: TV: Saksespark lagde op til saksesparksmål

Da han kommenterede den spanske Super Cup mellem Real Madrid og Barcelona, kommenterede han Messis mål med et voldsomt brøl og følgende ord:

- Beklager, at jeg hidser mig sådan op, men vi har lige været vidner til et mål, der vil vække en person med katatonisk skizofreni (psykisk lidelse, der får kroppen til at fastfryse, red.).

Hør Ray Hudsons vanvittige udbrud i tv-indslaget over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere