Tv: Hvor heldig har man lov at være?

18-årige Thanawat Tirapongpaiboon leverede årets stød ved Haikou World Open

Det kan godt være, han tabte kampen, og at han med sine kun 18 år stadig har sine største triumfer til gode.

Men Thanawat Tirapongpaiboon har allerede sat sit livs stød i snooker. Så meget held oplever han næppe en gang til. På klippet her kan du se, hvor vildt lykkens gudinde var med thaien i første runde af Haikou World Open i Kina.

Han var bagud 1-4 i en kamp mod verdens nr. 38, engelske Robert Milkins, og da der kun spilles til 5, var kampen nærmest afgjort. Men i den sjette frame var de to spillere nået frem til stillingen 52-52 med kun sort bal tilbage at putte. Milkins brænder sit forsøg, og efterlader en svær, men dog mulig sort til den 18-årige.

Se klippet, men kan dog afsløre så meget, at Tirapongpaiboon vinder framen. Han får de syv point, som sort giver. Der er nemlig ikke fejl på stødet, da den sorte bal ikke forlader bordet.

Kampen endte med en sejr på 5-3 til englænderen.

0 kommentarer
Vis kommentarer