TV: Udspringer brækkede benene med 200 km/t

35-årige Jeb Corliss har indtil videre ligget fem uger på hospitalet

Jeb Corliss brækkede begge ben, da han fejlbedømte afstanden til en klippe under et base-jump. (Foto: Jeb Corliss)
Jeb Corliss brækkede begge ben, da han fejlbedømte afstanden til en klippe under et base-jump. (Foto: Jeb Corliss)

SE HELE ULYKKEN I TV-KLIPPET HEROVER

Overalt på nettet kan man finde videoer med adrenalin-søgende personer, der kaster sig ud i livsfarlige flyvninger.

De kaldes base-jumpere, og den enkle definition er, at de kaster sig ud fra et fast punkt.

Det kan fx være en bygning, en antenne eller som i videoen - et bjerg.

SE OGSÅ:

Samfund - 8. dec. 2011 - kl. 11:39 TV: Udspringer brækker begge ben

På ryggen har personen en faldskærm, og når de er nået tilpas tæt på jorden, skulle faldskærmen gerne udløses.

Men ikke for den professionelle base-jumper, 35-årige Jeb Corliss, der brækkede begge ben, da han med knap 200 kilometer i timen, styrtede i en klippevæg i Cape Town, Sydafrika, i sidste måned.

Han har nu fra sin sygeseng lagt en video på nettet - hvor man kan se episoden, som heldigvis ikke kostede ham livet, men sendte ham fem uger på hospitalet.

Videoen starter med en advarsel til seerne:

- Kan være stødende for nogle seere, står der, før vovehalsen kaster sig ud over bjerget kun iført sin bevingede flyverdragt med faldskærm.

SE OGSÅ:

Felix Baumgartner vil hoppe i faldskærm fra rummet. (Foto: AP) Videnskab & teknik - 7. feb. 2012 - kl. 17:11 TV: Han vil springe i faldskærm fra rummet

Livsfarlig sport
Base-jumping er en utrolig farlig sport, og sporten koster hvert år adskillige personer livet.

En af de farlige ting er vinden langs klippevæggene, men også afstandsbedømmelsen kan nogle gange fejle, hvilket også ser ud til at være tilfældet for Jeb Corliss.

- Han havde behov for en omfattende operation i benene, og der er blevet lavet flere hudtransplantationer. Han er stadig alvorlig skadet og bliver derfor på hospitalet, siger Michelle Norris, Christiaan Barnaard Hospital i Cape Town, til Daily Mail.

- Vi kontrollerer nu, hvordan sårene heles, men han kan formentlig komme hjem til sin familie i USA senere på ugen.

SE OGSÅ:

Pat Moorehead på vej ned. (Vidcap) Udland - 22. nov. 2011 - kl. 14:57 TV: 80-årig foretog 80 faldskærmsudspring på én dag

Og det er altså et mindre mirakel, at adrenalin-junkien overlevede.

Sidst i videoen sender han da også en tak til de personer, der var med til at redde hans liv.

Blandt andet takker han vandrene, der gav ham vand, og redningsholdet der bragte ham til hospitalet.

Jeb Corliss har tidligere sprunget fra Eiffeltårnet og Jesus-statuen i Rio de Janeiro.

Se flere halsbrækkende stunts med Jeb Corliss her.

SE MANGE FLERE KLIP PÅ EKSTRA BLADET TV HER

1 af 3 Her rammer han klippen. (Foto: Jeb Corliss)
2 af 3 Ulykken set fra et andet perspektiv. (Foto: Jeb Corliss)
3 af 3 Jeb Corliss brækkede begge ben, da han fejlbedømte afstanden til en klippe under et base-jump. (Foto: Jeb Corliss)
0 kommentarer
Vis kommentarer