Det er aldrig en klog ting at blive indblandet i et slagsmål. Slet ikke når det sker med en holdkammeret til træning.
Det må den norske landsholdsspiller Lisa-Marie Woods og holdkammeraten, newzealænderen Emma Kate, sande.
Begge spillere er nemlig blevet fyret fra deres - nu forhenværende - australske klub Perth Glory. Det fortæller klubben i en pressemeddelse, ifølge den norske hjemmeside nettavisen.no. Spillerne skal have brudt klubbens disciplinærregler.
- Idrætsudøvere, som spiller på det højeste niveau, er hele tiden i søgelyset, og skal følge reglerne for ordentlig opførsel. Når disse bliver brudt eller udnyttet, så er det nødvendigt at reagere hurtigt og retfærdigt for at opretholde holdmoralen, lyder det fra direktøren i klubben i meddelelsen.
Har optrådt i Danmark
I meddelelsen angiver klubben ingen specifik årsag til de to fyringer, og vil ikke kommentere sagen yderligere, men ifølge hjemmesiden 'The Womens Game' er fyringsgrunden en slåskamp på træningsbanen mellem Woods og Kete.
Newzealandske Emma Kate har bedyret sin uskyld på twitter, mens nordmanden endnu ikke har givet lyd fra sig, skriver nettavisen.
Lisa-Marie Woods slog tidligere på året sine folder i den danske 3F ligaen, hvor hun spillede for Fortuna Hjørring, inden hun i november måned i år skiftede til australsk fodbold.
Woods nåede kun en enkelt kamp for klubben.