TV: Vanvittig rally-tilskuer satte sig på vejen

En tilskuer til det mexicanske rallyløb Baja 1000 lagde sig på vejen for at tage billeder af bilerne - undgik med nød og næppe at blive ramt

Her er det lige ved at gå helt galt. Heldigvis når racerkøreren at bremse, inden han rammer denne vanvittige tilskuer. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Her er det lige ved at gå helt galt. Heldigvis når racerkøreren at bremse, inden han rammer denne vanvittige tilskuer. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

I Danmark har vi et såkaldt hooligan-register, der skal holde de værste tosser fra at lave ballade på landets fodboldstadions.

Måske skulle man overveje et lignende tiltag i mexicansk motorsport, hvor i hvert fald en enkelt tilskuer har gjort sig fortjent til at blive udelukket på livstid.

SE OGSÅ:

TV: Verdens dyreste Ferrari kører i havet

Under det traditionsrige rally-løb Baja 1000, der foregår på den mexicanske halvø Baja California, satte en mand sig midt på kørebanen for at tage et billede af rallybilerne på nærmeste hold.

Han placerer sig i jorden foran en lille forhøjning, hvor racerbilerne laver et hop ud over.

Til alt held bliver manden ikke ramt, da den første bil drøner hen over hoppet og få centimeter over manden. Den næste bil når dog at opdage manden og bremser ned.

SE OGSÅ:

TV: Se årets Gumball-biler gi’ den gas

Den gale handling bliver modtaget med en blanding af begejstring og angst hos de andre tilskuere.

Se den vanvittige handling i tv-indslaget over artiklen!