Fodboldboss var escortpige

29-årige Carolyn Still er den yngste boss i engelsk fodbold. Nu beretter avis om hendes fortid i en helt anden branche

Carolyn Still fra fodboldklubben Mansfield Town har tidligere arbejdet som escortpige, skriver The Sun (Foto: PA Photos)
Carolyn Still fra fodboldklubben Mansfield Town har tidligere arbejdet som escortpige, skriver The Sun (Foto: PA Photos)

Carolyn Still (29) er chef i fodboldklubben Mansfield Town FC,

Hermed er hun den yngste kvinde med et topjob i engelsk fodbold.

Det i sig selv giver en vis opmærksomhed. Den er ikke blevet mindre af, at The Sun i dag kan fortælle, at hendes erhvervskarriere tidligere har været forbi en helt anden brance.

Hun skulle angiveligt have været tilknyttet to sex-bureauer, hvor hun mødte mænd 'på forskellige tider, dag og nat'.

Carolyn Still blev ansat i fodboldklubben i sidste uge. Efter at have udviklet 'et nært venskab' til formanden John Radford (45).

Hun skulle angiveligt have arbejdet som escortpige for ti år siden - under navnet Lucy Brooks, mens der stod 'Luella' under hendes fotos på nettet - mens hun var studerende.

Pengene fra escort-arbejdet brugte hun, ifølge The Sun, til at rejse til London, hvor hun fik jobs i firmaer som Bulgan og Gucci, før hun vendte tilbage til sex-arbejdet i 2009.