Sammenligner kvindefodbold med handicapsport

Tysk Formel 1-stjerne har med frisk kommentar scoret en million minuspoint hos alverdens kvinder

Hvad var det lige, han sagde? (Foto: AP)
Hvad var det lige, han sagde? (Foto: AP)

Formel 1-stjernen Nico Rosberg har nok ikke ligefrem skaffet sig ekstra fans blandt deltagerne ved VM i fodbold for kvinder, som i disse uger afvikles i Tyskland.

I forbindelse med weekendens Formel 1-løb i Valencia fik Mercedes-chaufføren nemlig sagt følgende under et pressemøde, da han blev spurgt om sin holdning til kvinde-VM.

- Vi har jo også handicap-OL, som folk ser på tv. I handicap-OL har vi atleter, som ikke helt kan præstere blandt de bedste, men som alle konkurrerer på samme niveau. Så det er stadig sjovt at se på.

Det citat er faldet blandt andre det tyske VM-holds forsvarsspiller Saskia Bartusiak for brystet.

- Jeg synes, det er pinligt sagt. Det viser bare, at han ikke rigtigt aner, hvad han snakker om, siger Bartusiak.

Rosberg mener, at han er blevet fejlfortolket, og bringer på sin hjemmeside følgende korrektion:

- Jeg vil gerne understrege, at jeg er fan af det tyske landshold for kvinder, og at jeg hepper på dem til VM. Ligesom jeg også følger med i nogle af disciplinerne ved handicap-OL.

1 af 2 Nico Rosberg vil helst ikke misforståes, når han siger noget om kvindefodbold. Spørgsmålet er, om han er blevet misforstået. (Foto: AP)
2 af 2 Hvad var det lige, han sagde? (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere