En af 80'ernes helt store Hollywood-stjerner er ved at lære at spille rugby, selvom den gamle barfly sandsynligvis ville foretrække at indtage drinks i en mørk bar omgivet af unge, smækre kvinder.
Anledningen for Mickey Rourkes 'hårde træning' er imidlertid ikke kærlighed til selve spillet, men skyldes, at stjernen skal spille et rugby-ikon i sin kommende film.
Her skal Rourke portrættere den walisiske anfører Gareth Thomas i en biografisk film. Thomas brød i efteråret 2010 et tabu i den maskuline sport ved at springe ud som bøsse.
Mickey Rourke blev fascineret af historien om Gareth Thomas, og nu står den altså på fysisk research med den ovale kugle og sved på panden i New Yorks Central Park.
Mickey Rourke fik i 2008 et flot comeback i en anden film med en art sportstema, The Wrestler, som indbragte den hærdede hr. læderhud en Oscar.