Kritik af fræk curling-kalender

Det måtte jo komme. Norsk idrætsleder skælder ud på kalenderen 'Fire on Ice', som bl.a. har afklædt dansk OL-viceskipper Madeleine Dupont på de iøjnefaldende billeder

Det måtte jo komme. Nogen brokker sig over, at curlingpiger ikke nøjes med at 'kaste med sten og feje med koste' (Foto: Fire on Ice)
Det måtte jo komme. Nogen brokker sig over, at curlingpiger ikke nøjes med at 'kaste med sten og feje med koste' (Foto: Fire on Ice)

Curling-kalenderen 'Fire on Ice' udkommer i år for femte gang.

Uden norsk deltagelse. Det var der i 2007, hvor Linn Githmark og Camilla Grøseth medvirkede med det formål at skaffe penge til sidstnævntes kræftsyge bror.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil gøre det igen. Det var en helt speciel situation dengang og vi fik næsten en halv million kroner ind, siger hun til VG Nett.

Samme sted brokker Else-Marthe Sørlie Lybekk - der foruden det flotte navn også er projektleder i Sunn Jenteidret - sig over kalenderen.

- Jeg tager afstand fra kalenderen, som jeg mener skaber alt for meget fokus på udøvernes kroppe. Jeg mener forbundet skal tænke meget over, hvilke signaler de sender, siger hun fra den oplysende virksomhed om ernæring, idræt og spiseforstyrrelser.

Hendes kritik - der bl.a. går på 'at det intet har med curling at gøre' - er ikke rettet mod de der stiller op, men mod det europæiske curlingforbund.

Den bider ikke på den ansvarlige for kalenderen, fotografen Ana Arce, der også spiller curling for Andorra:

- Det er udøvere i verdensklasse, som også har et flot udseende. Jeg er glad for at vi får dem vist frem, også uden for avisen, siger hun til VG Nett.

Danske Madeleine Dupont har tidligere til ekstrabladet.dk forklaret, at hun medvirker fordi 'overskuddet går til de små klubber, som virkelig har brug for pengene'.

Salget af kalenderen ventes at stige kraftigt når OL begynder om et par uger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?