Som regel er de klædt i en nogenlunde anonym træningsdragt, når de træner i skøjtehallen i Hvidovre - og formentlig også, når de er en del af det største medalje-håb ved vinter-OL, det danske curling-landshold.
Men nu viser fire af de danske curling-piger, Madeleine Dupont, Camilla Louise Jensen, Camilla Jørgensen og Ane Håkansson Hansen noget mere af sig selv, end vi er vant til.
De fire danske piger optræder i 2010-kalenderen Fire on Ice. Den europæiske Curling-union står for salget af kalenderen, og indtægterne går til kvindelige curling-hold og modellerne.
21-årige Madeleine Dupont, der som tre af de andre er en del af det danske OL-hold, pryder en af kalenderens første sider som 'januar-pige', mens Camilla Jørgensen optræder på juni-siden i en knap så vovet udgave.
- jeg synes, det er et superflot billede, siger Madeleine Dupont, der sagde ja for at sætte fokus på curling-sporten.
Ane Håkansson Hansen, 33 år, er med til OL som reserve. Hun optræder i kalenderen på et mere kunstnerisk billede, ligesom Camilla Louise Jensen gør det.
Du kan købe kalenderen her - og se flere billeder af curling-piger på denne Facebook-side.