Skiskytte i trusser

- Jeg ved sandelig ikke helt, hvordan de fik overtalt mig til at smide tøjet, siger verdensmesteren i skiskydning, Jekaterina Jurjeva, om billeder i magasinet Maxim

Hvordan havnede Jekaterina i Maxim? Who cares! Bare hun er der. (Foto: Maxim)
Hvordan havnede Jekaterina i Maxim? Who cares! Bare hun er der. (Foto: Maxim)

Den kvindelige verdensmester i skiskydning har smidt en del af tøjet. Ikke i sneen, men foran et kamera.

25-årige Jekaterina Jurjeva forstår blot ikke, hvordan det gik til, at hun smed tøjet foran magasinet Maxims fotograf.

Og så alligevel.

- Jeg ved sandelig ikke helt, hvordan de fik overtalt mig til at smide tøjet. Jeg sagde hele tiden, at jeg ikke ville. Men fotograferingen var bare så sjov, skriver Jurjeva ifølge VG på sin blog på sports.ru.

- Tak for alle komplimenterne, jeg har fået for billederne, skriver skiløberen videre.

Den kønne russer fortæller til magasinet, at hun tidligere dyrkede atletik og roning. Men efter at være væltet med båden én gang for meget, gik hun over til at løbe på ski og skyde til måls.

Det gør hun så godt, at hun vandt VM-guld på 15 kilometer-distancen i Östersund i Sverige i 2008. Foruden at vinde sølv på 10 kilometer og bronze på 12,5 kilometer med samlet start.

Men hvordan fanger man så en smuk skiskytte? spørger husarerne måske.

- Det er bare om at følge lyden af kuglerne, siger frøken Jurjeva.

0 kommentarer
Vis kommentarer