Nisser løs i United

Manchester United-spillerne skal agere hinandens hemmelige nisser, men må kun bruge en halvtredser hver på gaver

På afstand ligner det måske en nisse, men bag den røde hue til højre gemmer sig tidligere Brøndby-træner René Meulensteen, der er del af trænerstaben i Manchester United. (Foto: Getty Images)
På afstand ligner det måske en nisse, men bag den røde hue til højre gemmer sig tidligere Brøndby-træner René Meulensteen, der er del af trænerstaben i Manchester United. (Foto: Getty Images)

Det kan godt være, at Manchester United-manager Sir Alex Ferguson har forbudt sine spillere at holde deres egen julefrokost i år, men skotten har ikke helt dræbt julestemningen i spillertruppen.

Således har førsteholdstruppen i år valgt at kaste sig ud i den sæsonbestemte leg med hemmelige nissevenner. Spillerne skal - i følge avisen The Sun - være opsatte på at være hinandens drillenisser med gaver, der kan sprede et godt grin i omklædningsrummet.

Gaverne må maksimalt koste fem pund - cirka 50 kroner.

- Alex (Ferguson, red.) vil ikke have, at spillerne åbent demonstrerer deres velstand omkring juletid, hvor mange familier har det svært, forklarer en kilde i klubben til The Sun.

- Beslutningen om at holde det nede på en femmer skal nok blive modtaget positivt (af manageren, red.). Nogle af spillerne har allerede lagt hovederne i blød for at finde noget, der er passende og sjovt.

Det vides ikke om Sir Alex Ferguson selv også er med i 'legen', men næppe den sjoveste at være drillenisse for ....

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere