Norske 'langrendsludere' slog til igen

Så er den igen gal på det norske landshold i langrend. Tre af løberne har igen provokeret ved at møde op til et pressemøde udklædt som russiske prostituerede

Sådan så det ud, da pigerne vrikkede rundt i en skov og lavede en video, som senere blev publiceret på Youtube.
Sådan så det ud, da pigerne vrikkede rundt i en skov og lavede en video, som senere blev publiceret på Youtube.

Kritikken har haglet ned over de tre norske landsholdsløbere i langrend Kristin Størmer Steira, Therese Johaug og Ingrid Aunet Tyldum, efter at de i en parodi på en musikvideo klædte sig ud som østeuropæiske prostituerede og vrikkede rundt i en skov.

Så da pigerne torsdag afholdt pressemøde, regnede de fleste med, at det var for endnu en gang at beklage og sige undskyld, undskyld, undskyld.

I stedet kom pigerne marcherende ind på podiet og opførte hele deres 'ludersang' én gang til.

- Vi gjorde det her i dag for at vise, at videoen bare var for sjov. Pigerne danser bare, og der var ingen uheldige replikker, siger landstræner Egil Kristiansen til VG Nett.

Landstræneren henviser til, at Kristin Størmer Steira i den oprindelige musikvideo præsenterede sig som Ljudmila fra Murmansk, der skulle til Norge for at arbejde.

Videoen har blandt andet affødt en meget vred reaktion fra Tove Smaadahl fra 'Krisesentersekretariatet' i Norge.

- Vi synes ikke, det er morsomt. Videoen opretholder myter og holdninger til kvinder fra Rusland. De kan få lov at møde mange af de kvinder, de gør grin med. Så kan vi se, om de synes, det er sjovt, sagde Smaadahl forleden.

Billederne fra pressemødet kan ses her, mens selve den stærkt kritiserede video kan ses her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere