Hvad der skulle have været et festligt indslag før Denver Nuggets hjemmekamp mod Portland endte mere spektakulært end først planlagt.
Ganske som planlagt blev 'Rocky', der anses for værende en af de bedste maskotter inden for amerikansk sport, sænket ned fra stadionhallens loft som en form for ekstraordinær entré, men både fans og arrangører havde nok forventet en mere livlig entertainer, end tilfældet var.
Frygtede kvælning
Hurtigt gik det op for publikum, at noget var helt galt, for Rocky, der blev sænket ned med en line, der kunne se ud som om, den havde viklet sig rundt om maskottens hals, bevægede hverken hoved, arme eller ben. Og da han nåede stadiongulvet, sank sammen som en klud.
At Rocky vitterligt var bevidstløs i øjeblikket blev ifølge NY Daily News efterfølgende bekræftet af klubben, der - selv om Rocky ikke vendte tilbage til gulvet den aften - forklarer, at kæledæggen er i bedring og har det godt.
Ifølge klubben fik Rocky slået luften i forbindelse med entréen, hvilket altså skulle have medført, at han besvimede.
Se entréen i klippet over artiklen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.