Sexet fodboldfrue afslører: Klar tre minutter efter fødslen

Norske Caroline Berg Eriksen afslører, at hendes krop vildt hurtigt fandt tilbage i sin 'normale' form efter fødslen

Caroline Berg Eriksen var ikke bleg for at stille op til fotografering under sin graviditet. (Foto: Facebook)
Caroline Berg Eriksen var ikke bleg for at stille op til fotografering under sin graviditet. (Foto: Facebook)

Et mindre hold af journalister, studieværter og eksperter var nær faldet ned af stolene, da de mandag eftermiddag dansk tid så indslaget om norske Caroline Berg Eriksen i ABC's Good Morning America.

TV-stationen havde fanget den i Norge kendte blogger, model og journalist, efter hun fire dage efter fødslen af sin datter Nelia havde smidt et vildt billede på Twitter, hvor hun poserer i bh og trusser - og flad mave.

I interviewet, der fandt sted over Skype, fortæller Berg Eriksen, at hun meget, meget kort tid efter fødslen sidste mandag følte sig ovenpå.

- Lige efter fødslen, tre minutter gik der vel, følte jeg mig som mig selv igen, siger den norske skønhed.

Se også: Fodboldkone forarger med billede fire dage efter fødsel



Se også: Husker du? Brøndby-babe: Derfor smider jeg trøjen

Og som tv-klippet viser, ved morgenholdet på programmet ikke, om de skal grine eller græde. Se indslaget nederst i artiklen.

 

'Jeg føler mig så tom, og så alligevel ikke. Fire dage efter fødsel', skrev Berg Eriksen med henvisning til, at hun savnede at være gravid - modsat ret mange kvinder, der så langt henne i graviditeten ellers gerne vil have det overstået.

- Under graviditeten blev folk ved med at fortælle mig, at min krop aldrig ville blive den samme igen, så jeg ville vise alle, at det ikke nødvendigvis er sandt, siger 26-årige Berg Eriksen, der langt inde i graviditeten trænede fem gange om uger, til ABC News.

Hun fortsætter med at fortælle, at hun trods alt var overrasket over, hvor hurtigt hendes krop vendte tilbage til tidligere tiders størrelse efter at have taget 10 kg på under graviditeten.




Nogen stor matrone var Caroline Berg Eriksen aldrig under sin graviditet. (Foto: Facebook)

- Vi bliver nødt til at indse, at vi bør hylde de kvinder, der ser godt ud. Men vi skal ikke samtidig sætte kvinder, der ikke kan opnå dette, i bås, siger Dr. Jennifer Ashton til tv-programmet.

Se også: Galleri: Brøndby-Tanjas bryster er ikke alene

Berg Eriksen understreger, at hun ikke havde onde hensigter med billedet, der blev lagt ud.

- Jeg mener, at alle kvinder bør være stolte af dem selv, uanset hvordan de ser ud efter fødsler, siger hun.

Se ABC's indslag om Caroline Berg Eriksen herunder.



0 kommentarer
Vis kommentarer