Fodboldfrue efter mediestorm: Skulle aldrig have vist det billede

Caroline Berg Eriksen fortryder, at hun viste sig frem på Instagram fire dage efter, hun havde født

Det var dette billede, der fik det halve Norge - og også folk uden for Norges grænser - til at diskutere, hvorvidt Caroline Berg Eriksen havde et forskruet kropsideal.
Det var dette billede, der fik det halve Norge - og også folk uden for Norges grænser - til at diskutere, hvorvidt Caroline Berg Eriksen havde et forskruet kropsideal.

Den norske fodboldfrue Caroline Berg Eriksen fortryder, at hun for nogle dage siden lagde et billede op af sig selv på billedportalen Instagram.

Det var nemlig fire dage efter, at hun havde født, og hendes flade mave fik et ramaskrig til at gå igennem det mere feministiske segment på de sociale medier. Berg Eriksen havde et forskruet kropsideal, mente nogle.

Det får nu den 26-årige model - der er gift med Tippeliga-profilen Lars-Kristian Eriksen - til at fortryde sin billeddeling på internettet.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at nogen tror, det er et pr-stunt, for hvis jeg kunne gøre det om igen, havde jeg ikke gjort det, siger Berg Eriksen ifølge vg.no. i en kommentar på Facebook.

- Der har været så meget påstyr, at jeg har haft min telefon slukket i en uge. Jeg føler, at jeg fik min pointe igennem, men uanset hvad jeg gør, er det jo forkert. Jeg så forkert ud, da jeg var gravid, og nu også efter, skriver fodboldfruen.

- Under graviditeten fik jeg hele tiden at vide, at min krop aldrig ville blive den samme igen, så jeg ville vise, at sådan forholdt det sig ikke helt, siger Berg Eriksen om årsagen til, at hun tog det famøse billede af sig selv.

Caroline Berg Eriksen er i forbindelse med al virakken sågar blevet interviewet af det store amerikanske tv-show 'Good Morning America'.

Se også: Sexet fodboldfrue afslører: Klar tre minutter efter fødslen

0 kommentarer
Vis kommentarer