TV: Maradonas barnebarn træner i Manchester City

Det ligger i generne: Fem-årige Benjamin Agüero var med farmand, Sergio, til træning i Manchester City

Hvis fodboldtalent på nogen måde er arveligt, så venter der en lys fremtid for kun fem-årige Benjamin Agüero.

Han er søn af Manchester Citys stjerneangriber Sergio Agüero, og de gode gener stopper ikke her. For Benjamins morfar er ingen ringere end legendariske Diego Maradona.

Ud over det er Lionel Messi såmænd også gudfar for knægten.

Med andre ord: Der hviler et næsten umenneskeligt forventningspres på lille Benjamin.

Læs også:

Pris og kvalitet/mål har ikke helt hængt sammen for Fernando Torres og Chelsea efter skiftet fra Liverpool. Foto: AP Sport og Spil De ti dyreste indkøb: Er de pengene værd?

Fredag lagde en stolt Sergio Agüero en video op på sin Instagram-profil fra Benjamins første træning hos Manchester City.

Og Benjamin viste i hvert fald prøver på en fin skudteknik i videoen, som kan ses over artiklen.

Sergio Agüero er i øvrigt ikke længere sammen med moren Giannina, der altså er Maradonnas datter. Hun bor til dagligt i Argentina med Benjamin, som altså ikke kommer til at spille fast i Manchester City. Foreløbigt.

0 kommentarer
Vis kommentarer