TV: Stadionvagt satte ild til fodboldfan

En fodboldfan blev med et indhyllet i flammer, da en vagt besluttede sig for at teste reaktionen mellem peberspray og romerlys under ligakamp i Polen

Romerlys og fodbold hører ikke sammen, kan de fleste blive enige om. Det gør førstnævnte og peberspray imidlertid heller ikke.

Så meget klogere blev en polsk fodboldfan for mentligt og den sikkerhedsvagt, der så sig vred på ham, for håbentligt, da de stødte sammen i forbindelse med kampen mellem Slask Wroclaw og Zaglebie Lubin.

Se også: TV: Kastede fyldte bleer efter modstanderen

Selve fodboldkampen endte 1-0 til Slask, og det samme fristes man til at sige om det indbyrdes opgør mellem sikkerhedsvagten og hans nok lettere chokerede offer.

Som optagelsen ovenfor viser, var sidstnævnte nemlig klatret op på et hegn, der adskiller de forskellige fan-afsnit på stadion, hvorfra han antændte et romerlys.

Se også: Romerlys skabte panik: Musikfestival gik op i røg

Det fortryder han givetvis i dag, eftersom en af de tilstedeværende sikkerhedsvagter, pludselig og, dømt ud fra billederne, relativt umotiveret gik op til manden og sendte peberspray af sted mod ham - og det antændte romerlys.

En opmærksom tilskuer har tweetet dette utrolige billede af, hvad der efterfølgende skete.

Bemærkelsesværdigt nok slap den dristige fan uskadt fra den pludselige ild.

Mon ikke både han og sikkerhedsvagten tænker sig om en ekstra gang, inden de en anden gang henholdsvis anvender og antænder peberspray og romerlys på stadion.

Se den vilde optagelse i klippet øverst

0 kommentarer
Vis kommentarer