Overdådig bagdel gør hende til sportsstjerne

Den 20-årige newyorker Jen Selter har gjort sin bagdel til en kæmpe fordel

(Foto: Instagram)
(Foto: Instagram)

Vi er selvfølgelig ikke meget for det, men vi synes ligesom, vi bliver nødt til at oplyse folket om, hvad der sker i sportsverdenen:

20-årige Jen Selter er hastigt på vej mod verdensberømmelse, efter at hun i 2012 begyndte at lægge billeder af fortrinsvis sin bagdel op på billedtjenesten Instagram.

I midten af november 2013 var fitness-instruktørens følgerskare på Instagram vokset fra 0 til 763.000 mennesker, og her et par måneder senere er antallet af 'followers' nærmest eksploderet til 2,1 millioner.

Det fik agentfirmaet The Legacy Agency til at spærre øjnene op, og nu har firmaet ifølge New York Post skrevet kontrakt med den unge dame og hendes attributer. Firmaet er ellers mest kendt for at repræsentere baseballstjerner og NFL-stjerner.

Planen er, at Jen Selter skal lave blandt andet fitness-videoer. Den unge newyorker har dog allerede lavet adskillige videoer, hvor hun demonstrerer, hvilke øvelser der skal i brug, hvis man stræber efter at få en bubble-butt som hendes - som eksempelvis denne video.

Ifølge New York Post vil den muskuløse bagdel dukke op ved flere arrangementer i forbindelse med næste uges Super Bowl.

Se flere billeder af Jen Selter på hendes Instagram-profil her.