TV: Helt skørt fodboldslagsmål

Holdkammerater kommer op at slås til træningen. Se TV-klip

Det er sket i de fleste fodboldklubber igennem tiden, at holdkammerater er kommet op at slås over stridigheder under træningen.

Således også i Dynamo Kiev, hvor en video nu er dukket op af et heftigt slagsmål mellem holdkammeraterne Frank Temile og Dmitry Korkishko, der kom i infight til træningen.

Korkishko smaskede en hånd i ansigtet på sin nigerianske holdkammerat, og så eskalerede det. Temile svarede hurtigt tilbage med et hårdt slag mod ukraineren, og snart var de to ikke til at hive fra hinanden.

Liggende på jorden tampede de to løs på hinanden, mens næsten desperate holdkammerater i første omgang forgæves forsøger at skille de to kamphaner ad. Først da de får fat i Temiles ankler og til sidst får hevet ham væk fra modparten stopper slagsmålet.

Se det kaotiske optrin i artiklen øverst oppe

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere