I sidste sekund: Her forhindrer instruktøren dødsspring

Manden skulle lige til at springe, men havde glemt en meget vigtig detalje

Det er ikke tilfældigt at faldskærmsvarianten BASE-jump er kendt som en af verdens farligste sportgrene.

BASE-jump, der i modsætning til 'gammeldags' faldskærmsudspring fra fly foregår fra væsentligt lavere højder, har ifølge hjemmesiden Blinc minimum kostet 306 udøvere livet, siden man i 1981 begyndte at føre statistik.

Alene i 2016 er 31 personer omkommet i forbindelse med spring, og havde det ikke været for den erfarne instruktør Chris McDougall, var der formentlig blevet føjet endnu et navn til listen i september måned.

Den australske instruktør var i Kroatien og træne udspring fra bro sammen med en flok elever, da han så en anden springer, som var ved at begå en fatal fejl.

- Han skal til at hoppe, og så lægger jeg mærke til at han ikke har benseler på. Jeg fangede ham omkring halvandet sekund før han skulle til at hoppe direkte i døden. Der er ingen vej udenom; Hvis han var hoppet, var han død, fortæller McDougall i en video med optagelser fra stedet. Se den over artiklen.

'Er mit Go Pro ikke tændt?'
McDouglas er chokeret over mandens lemfældige omgang med sikkerheden, men ligeså chokeret er han over mandens reaktion, da han blev stoppet.

Det første han spurgte den australske instruktør om, var nemlig om han havde glemt at tænde for sit Go Pro-kamera inden springet, og det er en af grundene til at Chris McDougall nu deler videoen med hændelsen.

'Jeg håber at videoen her vil øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på detaljerne, når man springer. Mange nye kommer ind i den her sport og tror det kun handler om GoPro og sociale medier, og de glemmer, hvor alvorlig og farlig den her sport grundlæggende er, hvis man ikke udviser respekt. Jeg er glad for, at jeg reddede et liv, men hver springer skal være i stand til at redde sig selv ved hvert eneste spring', skriver han på sin Youtube-kanal.

Den uopmærksomme springer fik efterfølgende sine benseler på og foretog springet helskindet trods McDougalls anbefaling om bare at tage hjem igen.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.