TV: Ungdomstræner smadrer lille dreng i græsset

Den russiske ungdomstræner Valentin Pavlov er kommet i unåde efter nogle ret så aggressive udviklingsmetoder. Se videoen her

Tilfældigt? Se overfaldet her.

Det russiske svar på FBI undersøger i øjeblikket, hvorvidt det er muligt at rejse sag mod en voldelig russisk ungdomstræner ved navn Valentin Pavlov.

Nyheden kommer i kølvandet på en forstyrrende videoen, som du kan se i toppen af denne artikel, hvor Pavlov sparker en chanceløs syvårig dreng i græsset under en omgang fodboldtræning.

Drengen skruer i luften, inden han lander på ryggen, mens en anden dreng ved siden chokeret ser på, skriver Daily Mail.

Tilfældigt
Det russiske fodboldforbund fordømmer episoden, men ifølge Valentin Pavlov var der ingen onde hensigter. Det var nemlig ifølge træneren helt tilfældigt.

- Jeg prøvede bare at forklare drengen, at han kunne bruge sin fod på en mere ‘robust’ måde, siger træneren, der hævder, at kameravinklen snyder og gør det hele meget værre, end det egentligt er.

- Jeg prøvede at vise ham det, men så hoppede drengen. Jeg rørte ham lidt, og så tiltede han over. Jeg havde ingen intentioner om at skade ham. Det var en tilfældighed, siger Valentin Pavlov.

Den lille drengs mor, 35-årige Alyona Efimova, afviser også at kritisere træneren.

- Jeg var der den dag og så med. Det var bare en del af spillet. Videoen viser ikke noget særligt. Min søn har været der i tre år uden problemer. Jeg ser stadigvæk ingen problemer i at sende ham derhen, siger drengens mor.

Til en lokal TV-station fortalte drengen, at han hverken var sur eller ked af det.

- Jeg er ikke sur på ham. Jeg faldt, fordi jeg hoppede. Det gjorde ikke ondt. Det så bare slemt ud, siger lille Eugene Efimov.

Se selve sparket i playeren, som du finder i toppen af denne artikel.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere