Du troede måske, at du allerede havde hørt det skøreste om FIFA-præsident Sepp Blatter og alt, hvad der er foregået omkring ham.
Men læste man torsdag Spaniens næststørste avis, den hæderkronede El Mundo, så dukkede der en nærmest utrolig historie op.
Under overskriften 'Alle kvinderne i Blatters liv' dukker der nemlig blandt andre et billede af Cristiano Ronaldos eks-kæreste Irina Shayk op.
Artiklen er skrevet af avisens Berlin-korrespondent, Rosalia Sanchez, og den har torsdag og fredag spredt sig til aviser og hjemmesider i hele verden.
Efter hård kritik af historiens troværdighed har Rosalia Sanchez fredag oplyst, at hun har fået oplysningerne fra en ikke nærmere defineret schweizisk kilde.
Avisen stoler da tilsyneladende også så meget på journalistens historie, at den hverken er blevet fjernet eller modificeret på avisens hjemmeside.
Blatter savet over af svensk ærkerival
Der står ingen steder i artiklen, hvornår Blatters forhold eller affære med den russiske fotomodel skulle have stået på. Eller hvor længe de to i givet fald skulle have set hinanden.
29-årige Irina Shayk var kærester med Cristiano Ronaldo fra 2010 til 2015. Siden har hun datet den amerikanske skuespiller Bradley Cooper, kendt fra blandt andet 'Hangover in Las Vegas'.
Gennem sin talsmand har Shayk på det bestemteste afvist, at der skulle være noget om El Mundos historie.
79-årige Sepp Blatter har været gift tre gange og har en datter, Corinne, fra sit første ægteskab, der gik i stykker omkring 1980.
At Blatter har smag for unge damer er ingen hemmelighed. Hans tredje ægteskab, som blev indgået i 2002, var med en delfintræner, Grazielle Bianca, som var veninde med hans datter.
Fodbold-boss forarget: Blatter gloede på min kæreste
Blatter har også været kæreste med en anden af datterens veninder, den polske tennisspiller Ilona Boguska, fra 1995 til 2002.
Siden 2014 har Blatter ifølge vedholdende rygter haft et forhold til den 50-årige schweizer Linda Barras, som er gift. Barras er ved flere lejligheder blevet set offentligt sammen med Blatter.
Opdaget af politiet! Ronaldo tissede på åben gade
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.