Semifinalen i Copa America mellem Colombia og Chile torsdag blev afbrudt, da voldsom regn skyllede ind over banen.
Men regnen var ikke den eneste udfordring for spillerne. Midt i pausen beslutter en fan nemlig at indtage grønsværen på Soldier Field i Chicago, hvor semifinalen blev spillet.
Tordenvejr udskyder Copa America-semifinale
Den mandlige fan er blot iført shorts, og han indtager banen med sin T-shirt flagrende over hovedet.
Hurtigt forsøger vagterne at få styr på den ivrige fan, men det er langt fra en let opgave.
Messi slår målrekord i Argentinas semifinalesejr over USA
Fanen har nemlig fart på, og inden længe forsøger flere kontrollører at fange ham ved at spæne efter ham. Manden løber hen til banderne, hopper over og forsøger så at springe op på tribunen.
Her slutter turen så for den overmodige fan. Han bliver fanget og manet til jorden.
Kort tid efter kunne de to hold genoptage kampen. Chile endte med en 2-0 sejr over colombianerne og møder Argentina i finalen 26. juni.
Se den skøre hændelse i klippet foroven.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.