Sports-magtspillet: Det hemmelige møde, der aldrig fandt sted

Derfor skriver vi om Kuwaits udelukkelse fra international sport. De unge vil have forandringer og nej, Ekstra Bladet er ikke i lommen på nogen af parterne

Kuwaits unge angriber FIFA-sheiken Ahmad Al-Sabah. Foto: AP
Kuwaits unge angriber FIFA-sheiken Ahmad Al-Sabah. Foto: AP

KUWAIT CITY (Ekstra Bladet) ’Tak fordi I har skrevet om situationen i Kuwait. Det er meget nyttigt’, skrev flere kuwaitere i går på Twitter.

I samarbejde med flere internationale medier, herunder engelske Mail on Sunday, har Ekstra Bladet undersøgt baggrunden for, at Kuwait er blevet udelukket fra en lang række internationale sportsorganisationer.

Vi har afdækket, at en intern magtkamp i Kuwaits kongefamilie har ført til en international sportsboykot af det lille land. En absurd situation.

Det er dog ikke alle i Kuwait, som påskønner vores arbejde. Andre steder på Twitter spredes der historier om, at vi er blevet betalt helt op til 22 millioner kroner af Kuwaits regering for at gøre livet surt for den mægtige sportssheik Ahmad Al-Sabah, som sidder centralt placeret i blandt andet FIFA, IHF og IOC.

I virkeligheden er det en kreds af unge kuwaitere, som har fået nok af årtiers kævl, splid og korruption, som vækkede vores interesse. Unge mænd som gerne vil have sporten til at blomstre i Kuwait. Her kan du læse, hvordan vi blev fanget ind af Kuwait-konspirationen.

DET HEMMELIGE MØDE PÅ BIBLIOTEKET

Over for os sidder tre mænd. To af dem mødte vi i slutningen af februar ved et hemmeligt møde i et af Zürichs mest eksklusive hoteller. Mændene er næsten ikke til at kende igen, for denne gang er de iklædt de traditionelle arabiske dragter.

Alt ser vældig formelt ud, og for en udenforstående kan det virke som et officielt møde mellem to delegationer fra to verdensdele. Men det er det ikke. Dette er et hemmeligt møde, og vi har fået besked på, at mødet aldrig har fundet sted. Det har det så alligevel, men først efter en række indledende øvelser.

– Min klient siger, han med glæde kan betale flybilletter og hotel, hvis I kommer til Kuwait, siger vores kontaktperson.

– Nej, vi ønsker at være totalt uafhængige, svarer vi.

– Hvad med om vi bare betaler hotellet, siger kontakten.

– Det er ikke sådan, Ekstra Bladet opererer, svarer vi.

 Okay, det skal jeg sige til min klient, og så skal jeg se, hvem I kan snakke med, når I kommer til Kuwait, afslutter kontaktpersonen.

Har vi mistet en god kilde? Har vi mistet en god historie, fordi vi ikke har villet lade kilderne betale for turen til Kuwait? Selvfølgelig har vi ikke det.

Se også: Magtfuld FIFA-sheik beskyldes for at tage sporten som gidsel

Efter det hemmelighedsfulde møde på Zürich-hotellet Eden Au Lac, med delegationen, som repræsenterede kuwaitiske interesser, og som havde det mål at få reduceret sheik Ahmad ’The Kingmaker’ Al-Sabahs indflydelse i international idrætspolitik og få ophævet suspensionen af Kuwait fra international sport, skulle vi træffe et valg. Vi besluttede os for at grave mere i de historier, vi fik serveret under svært mystiske omstændigheder i forbindelse med den ekstraordinære FIFA-kongres 26. februar i år.

I vores research opdagede vi hurtigt, at vi havde at gøre med mægtige personer, og at vi stod med fødderne plantet midt i en en intern konflikt i Kuwait. En konflikt, som nu involverede FIFA, IOC og en lang række andre internationale sportsorganisationer, og hvor sporten i Kuwait var blevet taget som gidsel.

Vi sendte byger af spørgsmål af sted til kilderne i Kuwait. Vi ville være sikre på, at der var hold i de mange angreb på ikke mindst sheik Ahmad Al-Sabah, som med sine positioner i FIFA og IOC hører til blandt verdens mest magtfulde sportspolitikere.

Vores mange spørgsmål frustrerede helt tydeligt vores kilder, som brændte efter at få sandheden om Kuwaits udelukkelse ud til en større offentlighed.

Til sidst gav de os et ultimatum: Hvis vi ville have mere information, måtte vi komme til Kuwait.

Se også: Unikt indblik i magtspillet: Sådan blev Kuwait udelukket fra international sport

En tirsdag morgen i midten af marts landede vi i Kuwait, og før vi fik installeret os på det ordinære City Tower Hotel i Kuwait City, blev vi hentet i privatbil af vores kontakt og dennes chauffør. På mail havde vi allerede fået tilsendt et ganske voldsomt program. Først på programmet var mødet i nationalbiblioteket.

Vi havde ingen anelse om, hvem vi skulle møde, men vi syntes, det var spøjst, at vores første møde om en af idrætsverdenens mest myteomspundne og kontroversielle personer skulle foregå i nationalbiblioteket. Vi blev forklaret, at det var en af de få ’sikre’ bygninger i Kuwait, hvilket vil sige, at den ikke er videoovervåget eller bliver aflyttet. Risikoen for, at vi skulle blive opdaget sammen med vores kontakter, var minimal. Kun bøgerne ville blive vidner til det, vi skulle tale om.

Vi blev kørt ned i en mørk kældergarage og ført op til et rum på anden sal. Og mens vi fik serveret arabisk kaffe af en tjener, kom vores primære kilder ind gennem en dør i den anden ende af rummet. Som sagt var det vigtigt, at vi ikke blev set sammen.

Det er tre frustrerede unge mænd, som sidder foran os. De mener, at sheik Ahmad Al-Sabah og hans venner i Kuwait – som også har centrale poster i international idræt – først har ødelagt idrætten i Kuwait og nu forsøger at straffe den politiske ledelse i landet ved at isolere Kuwait fra al international idræt. Vi bliver præsenteret for historien om den store konspiration mod Kuwait.

Ifølge de tre unge mænd håber sheik Ahmad Al-Sabah og hans venner, at folket vil vende sig mod den kuwaitiske regering, fordi landets bedste idrætsudøvere ikke får lov til at konkurrere i udlandet. Vil strategien lykkes? De tre mænd, vi snakker med, har som opgave at sørge for, at den mislykkes.

Se også: DIF-boss: FIFA-sheik er fænomenalt dygtig

Vi får at vide, at regeringen i Kuwait bruger 1,5 millioner dollar om året på at finansiere idrætten i Kuwait. Og at sportslovene, som FIFA, IOC og andre forbund har brugt som argument for at udelukke Kuwait fra international idræt, er blevet indført for at sikre, at pengene går til at udvikle græsrods-idrætten og ikke ender i lommerne hos korrupte sportsledere. Det burde FIFA og IOC tage hensyn til, mener de.

De fortæller os, at Kuwait tidligere var en stolt idrætsnation, som nu på blot få år er raslet ned på de internationale ranglister.

Kuwait var det første arabiske land, som deltog i fodbold-VM. Det var i 1982. De blev arabiske mestre i 1980, og de var i 1998 helt oppe som nr. 24 på FIFA’s nationsliste. I januar i år var Kuwait nede som nummer 141 hos FIFA. I håndbold er det endnu værre. To gange har Kuwait deltaget ved OL og otte gange ved VM. Kuwait er asiatiske mestre hele fire gange, sidst i 2006. I dag er de rangeret på 42. pladsen i verden. Og i olympisk sammenhæng er Kuwait rangeret så langt nede som nummer 133 blandt alle nationer.

De tre mænd virker næsten vrede, mens de fortæller, og de hævder, at de har den kuwaitiske befolkning på deres side.

Til trods for den stadige strøm af kritiske spørgsmål fra de to skandinaviske journalister virker det, som om stemningen løser op. De tre arabere håndterer gennem hele mødet hver to telefoner samtidig, og efter hvert opkald forstår vi, at de har aftalt endnu flere møder end dem, der allerede er tegnet op i det hårdt sammenpressede program. Vores kritiske spørgsmål og insisteren på at betale turen selv har paradoksalt nok skabt tillid.

Vi får nu muligheden for at møde flere personer end planlagt på forhånd. Mægtige personer.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere