Fejl 503

Fejl 503

Storklubber vil kuppe Champions League

Den benhårde kamp om fodboldens fremtid er i gang - DBU’s formand er med ved bordet

Fejl 503

Fejl 503

Hvis det går som de mest magtfulde personer i international fodbold ønsker det, vil 2019 blive husket som året, hvor der blev vendt op og ned på det smukke spil. Nogle vil måske mene, at det var der, hvor det smukke blev fjernet, og hvor kun spillet om profitten stod tilbage. 

Tirsdag i denne uge var UEFA’s eksekutivkomite samlet i hovedsædet i Nyon i Schweiz. Med til det lukkede møde var også ECA’s eksekutivkomite. ECA er sammenslutningen af europæiske klubber.

På bordet var en række forslag til, hvad der skal ske med Champions League og Europa League efter 2024.

De store klubber i Europa ser gerne Champions League gjort til noget, der minder om en divisionsinddeling, hvor de førende klubber i Frankrig, Tyskland, Spanien, England og Italien altid er garanteret mindst en håndfuld deltagere i den bedste række.

Samtidig har de et ønske om, at kampene i Champions League skal spilles tidligt på dagen i weekenden, således at det store tv-publikum i Asien kan se opgørene, inden sengen kalder. Det handler alt sammen om flere tv-penge. Og vi taler om milliarder af kroner. 

Weekendkampene i Champions League vil blive på bekostning af kampene i de nationale ligaer, som må flyttes til hverdagsaftener.

Med til mødet i Nyon var DBU’s formand, Jesper Møller, som her fik sin ilddåb som nyvalgt medlem af UEFA’s eksekutivkomite.

Ekstra Bladet fangede ham onsdag på telefonen, hvor han var nået frem til sit lille hotel i Kosovo, som Danmark møder torsdag aften.

– Jeg kan ikke i detaljer sige hvad oplægget på mødet i Nyon gik ud på. Det skal jeg først diskutere med Divisionsforeningen, når jeg kommer hjem.

– Der kommer dog ikke til at ske noget før 2024 og frem. Vi er tidligt i processen, og der er ikke aftalt noget. Men der er mange scenarier.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jesper Møller var med ved mødet i Nyon sammen med repræsentanter for de største klubber i Europa. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Jesper Møller var med ved mødet i Nyon sammen med repræsentanter for de største klubber i Europa. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Men det er kendt, at de store klubber taler om en divisionsinddeling. Var den del på bordet?

– Ja, det er en af de modeller der blev nævnt, men der er ikke aftalt noget endnu.

Hvor mange modeller opererer i med?

– Foreløbigt er det nogle overordnede tanker, og så skal vi prøve at blive enige om en model. Det bliver et langt forløb, og vi når tidligst en afgørelse før op mod jul.

– For mig er det vigtigt, at bevare drømmen om at kunne kvalificere sig til Champions League. Det skal gælde for alle 55 lande i UEFA. De store lande og klubber vil gerne have stabilitet.

Hvordan forholder du dig til ønsket om at spille Champions League i weekenderne?

– Det er jeg ikke enig i. Det er UEFA’s præsident heller ikke. Det er noget, vi også skal diskutere, men jeg synes, at weekenderne er for de nationale ligaer, siger Jesper Møller.

Mødet i Nyon kom ugen efter et møde i FIFA’s styrende råd i Miami i USA. Her blev det besluttet at indføre et nyt Klub-VM fra 2021 med deltagelse af 24 hold, heraf otte fra Europa.

UEFA stemte ganske vist mod beslutningen, og de europæiske klubberne meddelte, at de vil boykotte turneringen.

FIFA er dog overbevist om, at de europæiske klubber nok skal stille op. Med udsigten til at kunne indkassere 200 millioner kroner blot for at deltage, vil de fleste nok blive bløde i knæene.

Bayern München er allerede ved at bryde den europæiske enighed. Klubbens præsident Uli Höeness har slået fast, at han gerne ser et Klub-VM så hurtigt som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Uli Höeness, som, efter sin fængselsdom for skattesvig, er genindtrådt som præsident i Bayern München vil gerne deltage i et Klub-VM så hurtigt som muligt. Foto: AP
Uli Höeness, som, efter sin fængselsdom for skattesvig, er genindtrådt som præsident i Bayern München vil gerne deltage i et Klub-VM så hurtigt som muligt. Foto: AP
 

– Jeg hørte også på mødet i Nyon at der er klubber, som gerne vil deltage i Klub-VM, siger Jesper Møller.

– Men vi mener ikke, der er plads i matchkalenderen, som rækker til 2024. Den er presset med kvalifikationskampe og et VM i 2022. 

– Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne presses sammen uden at spillerne bliver belastet for meget. Jeg er helt enig i UEFAs beslutning om at stemme nej til Klub-VM i 2021.

 Skal vi vædde en glad kop kaffe om at de europæiske klubber lader sig lokke til at deltage i Klub-VM i 2021?

– Du ved godt, at vi ikke må spille på egne kampe, griner Jesper Møller.

Se også: Gal i bolden: FIFA vedtager nyt Klub-VM - Europa boykotter

Se også: Ekstra Bladet afslører: Klub-VM kan splitte europæisk sammenhold

Se også: Gal eller genial? FIFA vil presse Qatar til et udvidet VM

Fejl 503

85 kommentarer
Vis kommentarer