Stort sportsshow i Herning er aflyst for andet år i træk

Sport 2021 er aflyst på baggrund af myndighedernes seneste restriktioner, meddeler partnerne bag

Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg Madsen og Michael Mørkøv hyldes for deres VM-guldmedaljer ved VM i banecykling på København vandt prisen som årets sportsnavn i 2020. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg Madsen og Michael Mørkøv hyldes for deres VM-guldmedaljer ved VM i banecykling på København vandt prisen som årets sportsnavn i 2020. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Følg Sport

For andet år i træk er det store sportsshow i Jyske Bank Boxen i Herning aflyst.

Det sker på baggrund af myndighedernes nyeste restriktioner, der er blevet vedtaget fredag. Det oplyser Danmarks Radio (DR) på sin hjemmeside.

Showet er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF), DR, MCH, Team Danmark og Sport One.

Sport 2021 skulle have været afviklet 8. januar, men DR arbejder på et alternativ på et senere tidspunkt.

- Det har været et formidabelt sportsår, og i DIF er vi utrolig stolte af alle de imponerende præstationer, som danske atleter har leveret til OL, PL og internationale mesterskaber.

- Vi havde glædet os til at hylde dem alle sammen ved den storslåede sportsgalla og sender mange gode tanker til både atleterne og alle andre, som havde glædet sig til at være med i Herning. Vi ser frem til at vende stærkt tilbage om et års tid, siger DIF-formand Hans Natorp.

Traditionelt uddeles blandt andet prisen som årets sportsnavn ved det store sportsshow i januar. I 2020 gik prisen til landsholdet i banecykling.

I 2021 er de nominerede sejleren Anne-Marie Rindom, cykelduoen Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen samt et tredje navn, der endnu ikke er offentliggjort.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.